Tillid er godt, kontrol er fucked up og på stoffer

Jeg kan lide denne artikel. Læs den så jeg ikke behøver skrive om, at den handler om at give folk penge uden at stille krav til dem. Altså ikke rige mennesker, men folk, der normalt får penge af det offentlige. Rige mennesker får ikke penge af det offentlige. Jo de får børnepenge, men så skal de også leve op til nogle vilde krav om at have børn og alt muligt. Eller altså bare at have børn. Nå men. Altså. Jeg har jo selv arbejdet for et jobcenter. Jeg hjalp ingen i job. Jeg gav ingen mening, så jeg sparede mig selv væk.

Nu er jeg blevet gammel og atter tilhænger af borgerløn. Giv folk penge uden at stille krav, så skal de nok få lavet noget. I dag er det eneste systemet laver at hæmme folk og gøre det svært. Det giver systemet og hermed den herskende klasse og dem, der betaler topskat en retfærdighedsfølelse af at nasserne ikke bare nasser, men også bliver holdt i ørerne. Og sendt på kurser og i aktivering og på kurser og i løntilskud og på kurser. At det så ikke fører til andet end fastholdelse i arbejdsløshed er vi sgu da ligeglade med. Ret og pligt blev der sagt. RET OG PLIGT eller vi går amok. Og så er det ligegyldigt om ministeren er rund og vred og hedder Frederiksen eller dame og vred og hedder Frederiksen. Det eneste de kan sige og tænke er ret og pligt med sukker på og mælk og fra morgen til aften.

Godnat og sov godt.

Aarhus

I dag har jeg været i Aarhus. Jeg så en lille baby og dens to mødre. Det var intet mindre end rigtig rart. Vi spiste også sandwich og drak cola og kaffe. Livet er ofte godt og meget fint.

– Posted using BlogPress from my iPhone

Check your head

Jeg er ærlig talt blevet lidt overrasket her på det seneste. Alt den snak om stress og skidt og kanel er jo gammel og mon ikke også, der er gået lidt inflation i det. Alle har jo stress nu om dage og bla bla bla. Men noget sært er sket. Det er sket inde i mit hovede. Jeg er stille og roligt begyndt at tænke anderledes. Jeg er begyndt at få ideer.

Da jeg holdt orlov i sommer, var det på samme måde. Jeg begyndte at få ideer til forskellige ting. Mit hovede tænkte kreativt og fandt på muligheder. Det forsvandt med det samme jeg kom på job igen. Og nu kommer det igen. I dag var jeg ude og løbe en tur med en kammerat, der fortalte at stress er en slags hjerneskade. Men en hjerneskade man kan ændre ved at give hjernen ro. Sådan har jeg det. Det er skørt og det er lige før, jeg bliver høj af det.

Men så tænker jeg lige noget andet. Hvis det er sandt, at det forholder sig sådan. Og hvis jeg ikke er den eneste, som har det sådan her, hvad fortæller det så om det samfund vi lever i? 35.000 er sygemeldt med stress, mens mange andre har det liggende under overfladen. Disse mennesker har en hjerne, der er sat ud af funktion visse steder. Så er det sådan set ligegyldigt, hvad Liberal Alliance mener om det, for det er jo helt hen i vejret, at vores samfund er indrettet på denne måde. Vi må da kunne indrette os på andre måder, så folk ikke bliver syge af hverdagen. Jeg ændrer mig og min måde at leve på. Det er helt sikkert. Jeg har det som om min hjerne er ved at blive frisk. Lidt som når man er ved at komme i god form og man kan holde til mere og gøre ting hurtigere.

Check your head var også en plade med Beastie Boys fra 1989 eller 1990 eller deromkring. Det er i hvert fald længe siden.  Det er en af mine favoritter. Her er en video.

På tur to dage i træk

Det er ret skørt. I går var jeg ude og spille squash og derefter var jeg ude og drikke et par øl med nogle smukke unge mænd. I dag har familien været i byen til cafebrunch og i bio for at se børnefilm. Det er næsten utroligt. Udover at jeg syntes lørdagsbrunch på cafe Kræz var ren pølsefabrik uden charme og indhold, så gik det godt. Lene var ikke helt pjattet med min attitude på cafeen, men når der er en mio mennesker og man får sine drikkevarer lang tid efter man har spist eller slet ikke, så er det sgu ikke godt. Til gengæld koster et glas juice 50 fine danske kroner. 

I bio så vi Frost. Det var Disney og i 3D. Jeg burde ikke kunne lide sådan en film, men det gjorde jeg, og jeg græd til slut. Det gjorde Lene og Nana også. Aske var mere fattet. 
Faktisk går det godt med den her sygemelding. Jeg er ved at blive et menneske igen. Det er en rar følelse. Tænk sådan at kunne noget rent socialt. It makes you think does it not?

Det der med at skrive. Og så endda i talesprog.

Jeg tænker altid på at skrive. Mine tanker drejer sig stort set kun om ting, jeg kunne tænke mig at skrive ned på papir eller på computer. Sådan har det vist altid været. I de sidste mange år har jeg skrevet blog på computeren. Den har været og er stadig noget navlepillende, men den er også både terapi og øveblok. Og det kan jeg godt lide. Og hvis ingen gider læse, hvad jeg skriver, er det også helt i orden. Men er jeg forfatter? Det kan man ikke sige, for jeg har ikke udgivet noget. Og kommer næppe nogensinde til det. Det er også fint nok. I øjeblikket er jeg i gang med at læse Murakamis bog om at løbe. Den handler om løb, men også om at skrive. Han løber hver dag og skriver hver dag. Det er meget imponerende, men er det også nødvendigt for at være god til skrive. Kan man ikke være halvtidsforfatter og stadig være god?

Jeg tror det faktisk ikke. Jeg tror det er alt eller intet. Jeg kan ikke på stående fod komme på en god forfatter, der bare skriver i sin fritid. Og når det så er sagt, så skal det siges at Murakamis første to bøger blev skrevet, mens han ejede en jazzbar, og hvor han skrev, når han kom hjem fra arbejde. Men han tog skridtet fuldt ud. Det gad jeg også godt. Jeg gad godt bare skrive og have en masse tid til tanker og skriv. Ikke noget med at skulle på arbejde for at tjene penge til ting, man ikke har brug for.

Men jeg er ikke forfatter. Jeg er blogger. Det er ikke noget fedt ord, men det er jo sådan det er. Og om lidt har jeg også en blog på cykelmagasinet.dk. Det er også godt. Og nu vil jeg vende tankerne ind ad, mens de få læsere kan få et billede at kigge på.

Pladderhumanisme

Verden er skruet forkert sammen i forhold til mit hovede. Det har jeg tænkt mig at gøre noget ved. Altså ikke sådan, at jeg vil ændre verden. Jeg vil bare ændre verden, hvorpå jeg ser den. Jeg vil bare gøre, som jeg lyster og det kan nok ikke lade sig gøre, men vi prøver alligevel.

For hey Liverpool vandt på udebane over Stoke i dag. Det er fint. Det er januar, det regnede og så er det svært at møde Stoke. Men Liverpool vandt, og så er jeg glad.

I morgen skal jeg til møde på kommunen med andre på sygedagpenge. Det bliver en fest. Jeg kan næsten ikke vente. Det bliver nok noget om nogle regler og om at man skal gøre, hvad der bliver sagt. Jeg elsker det. Og jeg har jo selv arbejdet der. Det bliver som at komme hjem.

Men når alt kommer til alt, så er der håndbold i Lenes computer, børnene er puttet, men sover ikke, og jeg er træt i min krop efter en masse sport her i weekenden. Det er jeg godt tilfreds med. Og så har jeg endda hængt et billede op over spisebordet. Det var tænkt til at hænge over sofaen, men svigermor og svigerfar fik mig til at skifte mening. Jeg har selv taget billedet. Det er fint, omend en anelse lyseblåt.

Stereo MC’s

Det er fra dengang jeg var ung. De spillede den ofte på “den sidste”. Jeg købte mit eksemplar i City X, der var en lille pladebutik i latinerkvarteret i Århus. Jeg havde ikke meget styr på livet dengang. Og damerne var jeg vidst bare bange for. Men når vi så var fulde og de spillede connected, så dansede vi. Og så drak vi lidt mere. Kun øl. Gerne half and half.


– Posted using BlogPress from my iPhone

Få det bedre på ti minutter

Det er nemt nok at få set godt. Her er et par tips.

1. Sov det du skal. Hvis ikke du får din søvn bliver du sur og gnaven. 
2. Spis rigtigt. Spis ikke for lidt eller for meget. Spis varieret, men bliv ikke fanatisk. 
3. Få motion. Gå i stedet for bussen. Cykl i stedet for at tage bilen. Omveje ikke genveje virker her. 
4. Følg sit hjerte. Gør hvad du selv føler for og ikke hvad du tror andre ønsker af dig.
5. Lav ting. I stedet for at tænke, så lav noget. Fjern dig fra tankeprocessen og lav et produkt. 
6. Få hjælp. Vi kan ikke klare alt alene her i verden, derfor er det helt i orden at spørge efter hjælp.
7. Flyt sig ud af komfortzonen. Hvis det hele er trist, så flyt dig. Ellers ændrer tingene sig aldrig. 
Det er helt ligetil. Det er bare at følge disse regler, så får man et fint liv. Men det er sværere end det lyder. Meget sværere faktisk, siger jeg fra sofaen klokken træt en regnfuld torsdag morgen i januar. 

Du er nummer 10 i køen

Så ringede jeg lige ned til kommunen for at sige det med lægen. Jeg var nummer 10 i køen, og så ved man nok, hvad klokken er slået. Jeg lagde på med det samme. Prøver igen senere. Eller i morgen, man skulle jo nødigt få stress.