Musik

Bruce er kommet med en ny plade, men jeg har ikke hørt den. Teksterne skulle ellers cirkle om enlige mænd og deres udfordringer og livet og sådan. Pladen har dog ikke fået så gode anmeldelser, så jeg er lidt nervøs for at sætte den på anlægget. I stedet har jeg hørt en del Rammstein. Det er godt og renser så godt ud. Om lidt vil jeg sætte Bruce på og håbe på, at teksterne kan redde mig og mit liv….. eller noget.

Print Friendly, PDF & Email

En af den slags dage

Det er lørdag. Lørdag i provinsen, som jeg plejer at beskrive det. Det er lørdag og jeg kæmper med at vågne. Jeg er altid træt som en junkie, når jeg vågner og specielt i weekenderne, hvor der er mulighed for mere søvn end, hvad vækkeuret tillader. Det er skørt, at man ikke bare vågner og er frisk. Det er skørt, at man skal bruge medicin for at falde i søvn og i princippet også kunne bruge noget at vågne på. Fald ned og vågn op. Og så videre i en lind strøm ud af livets lange vandløb.

For tiden læser jeg Kafka og har en dejligt arbejde. Jeg har skadet mit ben ved at spille fodbold, men er ved så småt at komme tilbage til normalen igen. Liverpool har vundet Champions League og livet er generelt helt OK.

Print Friendly, PDF & Email

Et halvt år senere

Det er påskesøndag i provinsen. Vejret er varmt og solrigt og i fjernsynet kører et afsnit af “Frasier”. Jeg har lyst til at skrive lidt, og vender derfor tilbage til denne fjollede side. Sidst jeg skrev, var jeg vist blevet arbejdsløs igen. Nu er jeg i fast arbejde og glad for det. Generelt set er jeg glad for det meste. Selvfølgelig kan man blive sur på politikerne, man kan savne sine børn, man kan føle sig forrådt af sit fodboldhold, men alt i alt går det ganske fint. Jeg skulle have brugt ferien på at læse “Niels Lyhne”, men her på næstsidstedagen er jeg knap kommet i gang. I stedet har jeg drukket mig beruset to gange, cyklet et par ture, vasket noget tøj, spillet fodbold og set de sidste afsnit af sæson 8 af “The Walking Dead”. Sådan kan det jo gå, når man er midaldrende og mest af alt bange for ensomheden og verden udenfor.

Print Friendly, PDF & Email

Vi er alle alene om at tabe det hele på gulvet.

Du og kun du er ansvarlig for dit eget liv. Men det er dig umuligt at kontrollere dit liv i alle dets øjeblikke. Du bestemte ikke, hvem dine forældre var, og det er jo en ret skidt start for et individualistisk menneske, der er sin egen lykkes smed. Det er sgu op ad bakke, hvis man er født at to tykke mennesker fra Angola og ret beset drømmer om at blive verdens bedste bjergrytter på en cykel. Det betyder ikke, at det er dig umuligt at cykle en tur, men sandsynligheden for, at du bliver mega god er bare ikke så stor, som hed din far Bernard Hinault og din mor Jeannie Longo. Lutter af undersøgelser viser, at vi er konstant afhængige af andre mennesker og tilfældigheder i forbindelse med vores liv og dets gang. Og alligevel er vi fyldt med skyld og skam, når vi går ned med stress. Og succesfulde mennesker fortæller om, hvor meget de har arbejdet og hvordan de alene har kæmpet sig til toppen på trods af alverdens ulykkeligheder. Men vi er både uheldige og heldige her i dette liv og det er sådan det er. Det starter med hvem vores forældre er, og hvor vi bliver født og så følger det med i hele livet. Det er skørt, så skyld og skam over ikke at være blevet verdens bedste cykelrytter kan godt pakkes væk og erstattes med erkendelsen af, at man er som man er, og man gør det hele så godt man kan.

Det var så bare det.

Print Friendly, PDF & Email

Oktober

Det er blevet oktober og det er så nummer 44/45 for mit vedkommende. Det er årets længste måned, da vi går tilbage til normaltid. Jeg sidder og ser halvdårligt tv og har en dyne over mig. Sådan er det jo i efteråret. Oktober er en fin måned, hvorimod november er grum. Vinteren kan være hård, men sidste år gjorde det mig godt, når jeg tog i skøjtehallen med mine dejlige børn. Det skal vi også i år. Det er godt at skøjte.

Print Friendly, PDF & Email

Stress

Siden jeg var en lille dreng, har hverdagen været en kamp. Når kampe varer længe nok uden, man vinder, så bliver man træt. Jeg sidder lige her og er sur på livets vilkår. Jeg er så træt altid. Jeg er udbrændt, men kæmper mig igennem hver dag, selvom alt, jeg tænker på, er at sove. Jeg har sjældent lyst til noget som helst, men hygger mig ofte, når jeg alligevel tager af sted til arrangementer. Det er skørt. Jeg er træt. Jeg har ikke lyst til noget. Nu sidder jeg så bare her ved computeren igen, mens Bob Dylan spiller fra anlægget. Det er ikke så ringe, men jeg kunne godt sove lidt, hvis det skulle være.

Print Friendly, PDF & Email

På en cykel

I dag cyklede jeg mig en tur. Jeg kan godt lide at cykle, og jeg er fornuftig og med respekt for vejen og traffikken, så jeg kører pænt med cykelhjelm. I en lille by ved vandet kom en lille bi ind under hjelmen og stak mig. Av for den. Jeg fik hjelmen af og brodden ud og det hele, mens jeg cyklede af sted. Og så sved det lidt, og jeg tænkte, at nu fik jeg gift i kroppen og tænk nu, hvis jeg faldt om og blev dårlig af alt den gift. Men det sved bare lidt og min krop havde det helt fint. Bien derimod døde bagefter. Det gør de jo. Det er sjovt, som man tænker på sig selv, og helt glemmer, hvordan andre har det. Jeg kipper med flag og hat for den gode bi. Den gør så meget godt, og så døde den i kamp med en midaldrende tosses cykelhjelm. Det var ikke så godt.

Print Friendly, PDF & Email

Sommeren 2018

Jeg håber, at sommeren 2018 går over i historien som den varmeste nogensinde. Jeg håber ikke, at sommeren 2018 er den nye standard. Det har ikke regnet i næsten to måneder og i denne uge lover vejrudsigten, at temperaturen hver dag sniger sig over 30 grader. Det er varmt og ting brænder. Skovene brænder i Sverige og i Grækenland. I Danmark er det heldigvis stadig kun markerne, der har været ild i, men det er som om en enkelt glød kunne sætte ild i hele landet. Det er godt, vi har et havnebad i Odense. Det er godt, vi har et hus, der er nogenlunde køligt at opholde sig i. Og så er det nok også meget fint, at man ikke skal slå sin græsplæne, da græsset på ingen måder vokser, men er gået i dvale og venter på den første regn.

Print Friendly, PDF & Email

Mandag

Det er mandag i sommerferien og alt er stille. Folket er taget på ferie og jeg sidder stille i min have og tillader mig at nyde den danske sommer. Og så sidder jeg bare her og undrer mig lidt over livets herlige tilfældigheder. Undrer mig lidt over, hvorfor jeg er gået i stå med at læse, men tænker så, at det er fordi, der er sket så meget nyt på det seneste. Sådan er det jo. Man kan jo kun lige nå de ting, man når, og jeg har da både vasket tøj og flyttet og set VM og cyklet og været på festival på det seneste. Og det er så fint. Gud hvor jeg holder af provinsens ro og afslappethed. Det er så fint. Om lidt vil jeg gå i Rema og handle lidt. Måske jeg vil købe ind til at lave spaghetti med tomatsovs i aften. Måske jeg bare køber is. Man ved det aldrig. Det hele beror på tilfældigheder.

Print Friendly, PDF & Email