Down the dirty boulevard

Så går man ellers af sted på livets evindelige boulevard. Vandringen har bragt mig til en bro uden rækværk og under den er der sort vand. Jeg behøver ikke gå den vej. Jeg kan sagtens gå udenom i en rund og elegant bue uden farer og tynde bobler. Det er et valg. Broen drager og det sorte vand skræmmer mig. Jeg kunne også bare gå til bageren og købe kager og damer på fad. Det hele er jo så nemt. Det er bare mig og mig og så videre mod nye højder og ingen snakke med håbløse udgange og kamp for livet og smørrebrød købt hos tykke købmænd i jævnt tøj. Jeg holder mig for øjnene og går ud på broen vel vidende, at fald gør ondt. Men kærlighed gør også ondt alligevel. Den gør også hel. Hel hel hel hel. Hel kærlighed i en rablende strøm af dumme ord. 

Ikke kønne nok

Torsdag og tømmermænd og træthed. I går Katinka og gode mennesker. Kæmper for kærligheden og insisterer på kærligheden. To børn og tv og skærme og et mørke, der langsomt træder frem. I nat skal jeg sove og drømme om den forbandede kærlighed og så skal det nok gå det hele. Verden kan i hvert fald bare komme an. Jeg nægter at være bange. 

Aprilsnar

Verden er af lave og alt er en stor aprilsnar. Alligevel er jeg en anelse fortrøstningsfuld og i godt humør. Solen skinner jo og vi er dyr af solen og af naturen, ikke af skærme og kunstig befrugtning. Så må Trump være Trump, dagpengesystem være dagpengesystem og krisen være sort som kul. Nu tager vi på tur og ser på noget grønt og rammes af en sol.

Moonlight Shadow

Så sidder man her og hører Mike Oldfields sang om en morder fra 80’erne. Det tror jeg i hvert fald den handler om den der moonlight shadow. Jeg kan lide den, som jeg kan lide sange fra den periode, sikkert fordi jeg var ung og alting bare gik lige i hjernen og følelsesregistret.

For en uge siden var det også søndag. Jeg var i Zoo med ungerne og glemte helt, at min far ville være blevet 90 år gammel, havde han levet. Jeg købte tit musik med min far. Han kunne lide Kim Larsen og Niels Hausgaard. Jeg kunne lide Bruce Springsteen og rapmusik. Vi gik i Stereo Studio i Randers, og kom hjem med et kassettebånd eller en LP. Det var i 80’erne. Det er lang tid siden.

 

Søndag

Det er som så ofte før søndag i provinsen. Jeg sidder ved computeren og hører Gnarls Barkley og surfter dumt rundt på internettet. I dag fik jeg lokket ungerne med på gåtur på Fyns Hoved. Pigen tudede undervejs fordi vi skulle gå og det var en anelse koldt. Da vi kom hjem skændtes unger og faderen blev møgsur og dum. Nå men så fik vi kager og så gik det vist det hele alligevel. Om lidt skal Liverpool spille en fodboldkamp mod de der Manchester City. Vi hepper på Liverpool, men frygter det værste.

I en anden del af verden er der sikkert både krig og hungersnød.

Fredag

Aske har været til fest og haft en fest. Jeg har været sløj og holdt mig i sengen hele dagen. Nana har holdt mig med selskab. Vi har set X-factor og spist slik. Karaokekonkurrencen X-factor minder mig om timer på Sam’s bar i Århus i 90’erne. Folk der synger dårlige sange, og så havde man det altid skidt dagen efter man havde været der. 

Te i foråret

Jeg drikker te og hører radio. Det er ved at blive forår og humøret er ganske godt. Jeg forstår som altid ikke vores verden. Enten er jeg bare for dum, eller også er jeg bare for klog. Jeg håber det sidste, men frygter det første. Om en uges tid kan jeg hente vores bog om Liverpool. Den udkommer godt nok først den 4. april, men den kommer til forlaget den 22. marts og det skal da blive godt, sådan at sidde med et produkt, man selv har været med til at lave.

Ellers kan vi slå fast, at jeg stadig er fanget i et system, der holder en fast i sygdom og ikke hjælper en til at komme videre. Hvis man kan holde ud i lang tid, så kan det være, det ender med et fleksjob. Hvis ikke man kan holde ud, så ender det med dagpenge og et eller andet deltidsjob, som der falder inden for rammerne af, hvad tyksakken kan klare.

Ved en pool

Jeg ligger alene ved poolen. Ved en pool. Jeg er på Tenerife med børn og ekskone. Vi har også Johanne og Frederik med. Johanne er også lige blevet skilt. Det hele er noget rod, men så alligevel så har vi det ret så godt hernede. Vi hygger og griner og ironiserer over livet og verden. Sidste år var vi to par af sted, i år er vi tre singler. Det er skørt og meget moderne. Vejret er godt. Damerne er ude og shoppe og drengene spiller på deres telefon på værelset. Mig. Jeg ligger bare her. Jeg kan ikke så meget andet, og det er ikke så skidt endda.