Det der med at skrive. Og så endda i talesprog.

Jeg tænker altid på at skrive. Mine tanker drejer sig stort set kun om ting, jeg kunne tænke mig at skrive ned på papir eller på computer. Sådan har det vist altid været. I de sidste mange år har jeg skrevet blog på computeren. Den har været og er stadig noget navlepillende, men den er også både terapi og øveblok. Og det kan jeg godt lide. Og hvis ingen gider læse, hvad jeg skriver, er det også helt i orden. Men er jeg forfatter? Det kan man ikke sige, for jeg har ikke udgivet noget. Og kommer næppe nogensinde til det. Det er også fint nok. I øjeblikket er jeg i gang med at læse Murakamis bog om at løbe. Den handler om løb, men også om at skrive. Han løber hver dag og skriver hver dag. Det er meget imponerende, men er det også nødvendigt for at være god til skrive. Kan man ikke være halvtidsforfatter og stadig være god?

Jeg tror det faktisk ikke. Jeg tror det er alt eller intet. Jeg kan ikke på stående fod komme på en god forfatter, der bare skriver i sin fritid. Og når det så er sagt, så skal det siges at Murakamis første to bøger blev skrevet, mens han ejede en jazzbar, og hvor han skrev, når han kom hjem fra arbejde. Men han tog skridtet fuldt ud. Det gad jeg også godt. Jeg gad godt bare skrive og have en masse tid til tanker og skriv. Ikke noget med at skulle på arbejde for at tjene penge til ting, man ikke har brug for.

Men jeg er ikke forfatter. Jeg er blogger. Det er ikke noget fedt ord, men det er jo sådan det er. Og om lidt har jeg også en blog på cykelmagasinet.dk. Det er også godt. Og nu vil jeg vende tankerne ind ad, mens de få læsere kan få et billede at kigge på.

Print Friendly, PDF & Email