Attester og møder

Så så man lige mig blive sygemeldt med stress. Det var måske ikke så overraskende som så meget andet nu er overraskende her i livet. Så bad arbejde om en mulighedserklæring, så sagde lægen, at det var meningsløst og det ville han ikke. Så bad arbejde om en frihåndserklæring, så sagde lægen at det var meningsløst og lavede den alligevel. Prisen var 400 danske kroner. Så skrev de fra kommunen. Jeg skal lave en “anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde”. Eller det vil sige, at det skal lægen. Og den skal være returneret senest om 14 dage. Og lægen er nu taget på ferie i tre uger. Det bliver en fest. Så skal man jo ringe til kommunen og sige desværre. Men jeg skal også til samtale på kommunen den 13. januar. Men det er et stormøde, så der kan jeg ikke sige noget. Men den 14. januar skal jeg så til møde med kommunen igen. Det er så bare lige et personligt møde.

Det er en fest. Mere af det. 

Morgen

Lørdag morgen er det. Yoda siger det. Alle andre sover og det blæser og det regner udenfor. Jeg drikker kaffe. Jeg drikker tit kaffe. Dog ikke så meget som Lenes nu afdøde onkel Kurt. Han drak tre kander om dagen på arbejdet. Det sjove var, at han kun drak kold kaffe, så det skulle laves dagen i forvejen. Han røg også 60 cecil om dagen. Dem uden filter vel at mærke. Han var en god mand. Han filmede også vores bryllup. Og så var han direktør.

Jeg er ikke direktør (endnu), men mindre kan også gøre det. Det synes jeg i hvert fald. Når jeg drikker kaffe er det ofte instant. Hvorfor mon det ikke har et godt dansk navn? Vi drikker det jo allesammen. Måske man skal kalde det med-det-samme-kaffe? Måske det ville være for langt. Jeg tror det skal hedde vuptikaffe. Det lyder godt. Det vil jeg bruge. Jeg drikker vuptikaffe med mælk. Dejligt.

– Posted using BlogPress from my iPhone

Mig, dig og vi tre

Hvis man bare skriver om et mig tager man af hovedstolen. Det er Per ikke så glad for. Hvis man bare skriver om et dig, bliver man satiriker på en eller anden fremmed og ufed måde. Hvis man bare skriver om et de og dem, sætter man sig alt for meget uden for indflydelse og indlevelse.

Jeg skriver vidst bare.