Der har været så stille

Der har været lidt stille på bloggen siden det gennemført fantastiske brev fra i tirsdags, og det kan jeg kun beklage, men jeg har desværre haft travlt med at leve livet. Tirsdag aften stod den på fodboldtræning i Utopia. Onsdag stod den på Champions League på stampubben – det var super hyggeligt og endte med en ekstra øl med Jan og hans kammerat Jens og snak om fodbold, pædagogik og musik. Torsdag var det tidligt op og aflevere unger, så var jeg forbi Mulernes og snakke lidt om mine kommende vikartimer og klokken 13.00 blev jeg så hentet af Søs og Krølle og kørt til Skanderborg, hvor Søs’s bror Søren Aka Bezze bød på kaffe, kage, øl, vin og lasagne. Efter maden gik turen til Forum Horsens, hvor gamle Neil underholdt i et par meget fine timer. I dag har jeg stenet på sofaen og nydt et par fedtemadder med løgpølse samt to træstammer fra den lokale bager………..underligt, at jeg aldrig går ned i vægt.

I morgen står den på bryllup, da Jacob og Dorthe skal giftes i Paarup Kirke. Bagefter skal vi ud og spise med kniv og gaffel på Sortebro Kro, som eftersigende skulle være aldeles fremragende……….underligt, at jeg aldrig går ned i vægt.

På arbejdsfronten begynder det at klare op, og et par muligheder er ved at dukke op, men det kræver også held og lykke og spyt over skulderen, så det må I høre mere om ved en senere lejlighed.

Brev

Stilling som personalekonsulent

Vi har nu afholdt samtaler i forbindelse med besættelse af stillingen som barselsvikar for personalekonsulent.

Ud fra en samlet vurdering af de afholdte samtaler, må vi desværre meddele dig, at vi har valgt at besætte stillingen til anden side.

Du er velkommen til en anden gang, at søge en ledig stilling på OUH. Du ønskes held og lykke med din videre jobsøgning.

Med venlig hilsen

xxxx

Det er sgu da fesent at sende et brev i stedet for at ringe. Det er super fesent. Super duper fesent.

Helt ærligt

Så er man så til samtale. Man tager pænt tøj på og gør sig klar. Man gør sig umage. Man gør, hvad man kan for at være ærlig. De siger tak for en god samtale. Man siger, at man gerne vil have hurtigt svar, da man har andet arbejde på hånden. De siger, at de ringer mandag. Nu er det tirsdag. Man bliver sgu så træt.

Knap så breaking news

De har stadig ikke ringet fra OUH. Når man tænker på, at de lovede at give svar i dag, kan man jo godt blive lidt bekymret for, om det er et sted, man kan tage helt vildt overdrevent seriøst. Det bliver vist ikke til noget. I stedet kan jeg koncentrere mig fuldt ud om at give flødeboller, gåture og tidligt fri i mine tre uger som vikar på Mulernes.

Breaking News

De har ikke ringet fra OUH, og da man jo altid ringer til den, der får jobbet først og da klokken nærmer sig middag, kan vi vist godt konstatere, at det ikke blev til noget lykkeligt ægteskab mellem mig og OUH. Man skal dog aldrig sige aldrig og den fede dame har ikke sunget endnu og og og. Mere følger senere.

Søndag aften

Søndag aften, og jeg ser verdens dårligste film i fjerneren. Jeg drikker også en øl, en sejrsøl. I dag vandt FK Utopia 5-3 på udebane mod ØB i sæsonens anden kamp. Dejligt med sejr, også selvom jeg kun er træner på sidelinjen.

I morgen får jeg og verden svar på om jeg skal arbejde på OUH det næste stykke tid eller om det bliver Mulernes efterfulgt af ?

Sikke dog et kedeligt indlæg, men sådan er søndage jo………………eller er det mandage, der er sådan?

Jobsamtale og en masse penge brugt.

Så var jeg jo til jobsamtale på OUH i dag. Det gik fint, syntes jeg. Nu har vi weekenden til at gruble over tingene og så vender vi tilbage til hinanden på mandag. Der skulle fire andre til samtale udover mig, så det kan jo være de vender tilbage med et nej, men de kan også vende tilbage med et ja, for så at få et nej fra mig. Det kan også være vi begge siger ja. Spændingen er stor og den bliver udløst i løbet af mandagen.

Efter samtalen købte jeg mig et par nye hovedtelefoner til min Ipod. Ja jeg købte faktisk to par. Et par til løbeturene og et par til gåturene. Lyder virker ret meget federe nu, og det er jo……..fedt.

Da Lene kom hjem, kørte vi i det herlige Rosengårdscenter, hvor vi begge købte en ny cykelhjelm. Lene fik en hvid og jeg fik en blå. Jeg købte også en hummeltrøje, så nu er jeg lykkelig.

Nu er Lene i biografen, ungerne sover og jeg vil se et eller andet i TV. Jeg er i super godt humør.

For ni år siden

Jeg husker ikke præcist, hvad jeg lavede for ni år siden om formiddagen, men jeg har nok været en tur på universitetet, eller også har jeg bare sovet. Jeg boede i det nordlige Århus sammen med min fineste, sødeste og bedsteste ven Søren i en delekollegielejlighed, men vi studerede vist ikke så hårdt lige på den tid. Men om eftermiddagen tog jeg til Skjoldhøjkollegiet, hvor jeg skulle møde min kollega Jeppe, som jeg havde lokket til at tage med ud og spille fodbold i FC Skjoldhøgene, hvor jeg spillede på det tidspunkt. Bagefter skulle vi med vores kolleger på Østjyllands Postcenter i byen. Vi skulle på vores stamsted Billabong og aftalen var at mødes dernede klokken 23.00, efter folk havde fået fri fra job. Jeg glædede mig, for der var en sød pige, jeg var ret så vild med. Jeg havde besluttet mig for, at det skulle briste eller bære, hun skulle i hvert fald have at vide, at jeg synes hun var fantastisk, men mere om det senere. Jeppe og mig havde en god gang træning indtil vi skulle lave en øvelse, hvor angriberne skulle lave en kropsfinte med ryggen til forsvarerne. Jeg skulle agere forsvarer og det gik fint indtil det var Bjarnes tur. Bjarne var en ranglet, men stærk fyr, der var temmelig uortodoks i sit spil, så da han skulle lave finten ender det med, at han sætter et styk albue lige på munden af undertegnede, der må en tur i græsset. Jeg finder ud af, at jeg bløder ret meget og frygter med det samme, at jeg har mistet et par tænder, men hurtigt viser det sig dog, at det “bare” er læben, der er flækket. Ikke optimalt, når man skal møde søde piger, men hvad fanden. Jeppe og mig snupper en pizza og et par øl inden vi indfinder os på Billabong. Min læbe bløder stadig, ikke meget, men den bløder og har ikke rigtig tænkt sig at stoppe. Den søde pige er der, men jeg får ikke lige sagt hej. I stedet ender jeg i baren, hvor jeg falder i snak med en fyr, der lige er blevet løsladt fra fængslet. Ingen af os har mange penge, men jeg giver ham et par øl og han giver et par smøger til mig. Jeg får hans livshistorie, som ikke var ren Paris Hilton, og han siger til mig, at han aldrig har mødt nogen før, der gad at lytte til ham, så han synes, jeg er ret cool. Men tiden går og klokken slår og pigen har jeg ikke snakket med. Pludselig kommer hendes veninde forbi og siger, at nu går de altså på “Den Sidste”, som er et kendt og dejligt sted i Århus. De andre kolleger tager et andet sted hen, så jeg smutter fra min ven og går alene mod “Den Sidste”, hvor jeg finder de to piger. Da jeg kommer, går veninden ud for at danse med en fyr og nu sidder jeg så alene med den søde pige. Jeg kigger på hende og siger, at jeg bliver nødt til at fortælle hende noget. Jeg siger til hende, at jeg synes hun er sød, dejlig og fantastisk og at jeg er forelsket i hende. Hun er tavs, helt tavs og jeg når at tænke, at jeg har fejlet big time, inden hun sætter sig ved siden af mig og kysser mig. BANG og jeg var solgt, megaforelsket og i en helt anden verden end den kedelige og grå.

Det er nu ni år siden, men da jeg vågnede i morges lå den samme dejlige dame stadig ved siden af mig. I mellemtiden er vi blevet gift og har fået to fantastiske unger. Jeg glemmer aldrig den dag for ni år siden. Den ændrede med et slag mit liv til det bedre, og gør, at når jeg vågner om morgenen kan jeg se, at det hele nok skal gå, og at jeg har verdens dejligste kone.

Gode nyheder


Udover at Lotte Friis lige har vundet bronze i 800 meter fri ved OL, så er der også gode nyheder at fortælle fra Odense (Lene er i øvrigt meget stolt af at en Friis’er vinder en medalje). For det første er jeg ved at blive rask efter min helt forfærdelige og næsten dødelige turbekuloseagtige sygdom. Jeg er så rask, så jeg kan drikke en enkelt øl i dag, hvor jeg får besøg af to af mine gamle venner fra Handelsskolen i Århus. Claus og Michael kommer på besøg, og jeg har ikke set dem i over 10 år, så det bliver nok både lidt specielt, men forhåbentligt også skægt og hyggeligt.

Derudover er jeg blevet kaldt til samtale på Odense Universitets Hospital (OUH), der søger en personalekonsulent i et barselsvikariat. Jobbet lyder faktisk ret spændende, så jeg håber da bestemt på at gøre en god figur på fredag, når jeg skal derud, men jeg er jo som jeg er, så det skal nok gå.

Derudover starter den engelske Premier League i dag. Liverpool skal spille mod Sunderland, og de vinder, lige som de også vinder resten af kampene, så de til maj næste år, kan kåres som en velfortjent engelsk mester.