Fucked up on blogs

Der findes et helt blogunivers i dette land, som jeg næsten ikke kender til. Blogs, hvor kvinder skriver ligegyldige ting om ligegyldige ting til andre kvinder. Det var vel disse blogs som bitterfissen i sin tid udstillede. De har mange læsere. Det er skræmmende.

Jeg er bare en bitter halvgammel skabstosse, som heldigvis ikke har så mange læsere. Og hvorfor skulle jeg også have det. Min weekend gik med at gå tidligt i seng fredag, arbejde lidt lørdag, løbe lidt lørdag og så ellers sove resten af weekenden væk for at opretholde en nogenlunde søvnbalance. Nu er det søndag aften og jeg er ved at være frisk. Tjahhh og Well.

Trimm trabb

Jeg græder fordi livet er så forbandet flygtigt. Jeg griner fordi der findes så mange smukke mennesker. Og jeg er her bare. Ensom blandt mennesker. Hadende semismarte konsulenter med ligegyldige meninger om ligegyldige trends. Elskende smukke mennesker, der lever uden for tidens ideal om slim fit fucking glatbarberet her der og alle vegne. Jeg flyver hen til stedet hvor peberet gror. Her vil jeg nøjes med at føle min behårede krop langt fra spejle og audiovisuelle signaler om alt og absolut intet. Jeg vil elske og dele ud til dem, der kommer forbi. Ensom blandt mennesker. På en sofa i en lille by skrivende på en iPad er livets realiteter så forbandet langt væk, at det nærmest er komisk.

 

 

Dumme lortefar

Man må ikke længere skælde børn ud i børnehaverne. Må forældre skælde deres egen yngel ud? Jeg kender ikke reglerne, men for filan, hvor er det dog svært altid bare at være overbærende, når man får smidt lort i hovedet. På en søndag, hvor Lene er taget til Istanbul og jeg går og rydder op er lunten måske ej heller så lang. Aske gik rundt i stuen og spiste knækbrød og krummede over det hele. Jeg bad ham spise over en tallerken, men han ignorerede mig indtil jeg skruede op for volumen. Så satte han sig ned, kiggede på mig og sagde dumme lortefar. Arghhhhhh. Man indretter hele sit liv efter sine unger og så får man lort i hovedet. Bevares det er for det meste godt og fryd og gammen. Men nogle gange. Arrrrgggggghhhhhhh.

Nå nu vil jeg lokke dem med ud i det gode vejr og se nogle hurtige løbere løbe Marathon. Og så skal vi hjem. Og så skal far se fodbold og cykelløb. Så må ungerne gøre, hvad de har lyst til.

Det er Henrik

Min arbejdstelefon ringede i dag. Det gør den ofte, når jeg er på arbejde. Det er vel meget fair. Det var hemmeligt nummer. Jeg tog den og sagde mit sædvanlige “det er Henrik”. Der var stille i den anden ende. Jeg gentog. Det var kollega Stina. “Du lyder ikke sim dig selv”, sagde hun. “Du lyder voksen”. Det var sjovt. Jeg er glad for at mine kollegaer ikke ser mig som speciel voksen.

I dag er det Sørens fødselsdag

Søren er min ven. Han har fødselsdag i dag. Mange venner har fødselsdag i september. Godt man har fået facebook til at holde styr på det. Søren og jeg skal snart på weekend med et par andre fra de gode gamle dage på Nordisk. Det bliver hyl.

Søren spiller musik og er god til det. Han er også god til alt muligt andet. Jeg kan dog huske, at han engang blev træt og måtte holde en pause, da vi havde stået og sparket en bold til hinanden i 10 minutter. Til gengæld var han god, når vi spillede bold indenfor i vores kollegielejlighed på Gøteborg Alle. 

Crazy

Kan man forestille sig en regering i den vestlige verden dække over politiet. Kan man forestille sig politiet lyve for at undgå ballade. Kan man forestille sig at man giver ofrene for en stor ulykke skylden for deres egen død. Kan man forestille sig en avis, der efterfølgende beskylder venner og familie af de afdøde for at stjæle fra deres egne, tisse på lig, dyrke sex med lig og forhindre politiet i at gøre deres arbejde. Kan man forestille sig, at det var sådan det skete efter den største katastrofe i England siden 2. verdenskrig? Nej, det er vist noget konspirationsteori. Eller er det? I går fremlagde Premierminister David Cameron resultaterne fra en uvildig rapport om katastrofen på Hillsborough. Det var og er skræmmende at høre på. Et kæmpe cover up. Et cover up, der har frataget politiet skylden og givet det til de afdøde og deres familier. En kæmpeskandale som mange har skrevet på i 23 år. I går kom det frem. Lyt her på P1 om det hele. Det tager kun 10 minutter.

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/09/12/154003_1_2.htm

Gode kollegaer

Jeg har mange gode kollegaer. Det gør mig glad. Det er søde damer, som skal have krammere. På fredag er der personaledag i organisationen. Så får de sgu en dans. Lene bliver ikke jaloux, for hun og jeg skal sammen til Stockholm i efterårsferien.

Og så har jeg fået nye sko.

Ros

Jeg kan godt lide ros. Det gør mig glad. I går fik jeg ros for min blog. I dag fik jeg ros for en artikel. Det var rart. Og så er der vel ikke grund til at se så sur ud.

Jeg fik i øvrigt også ros for noget video i går.

Det bedste ved de tre gange ros er, at de alle har gået på min stil. Det er altså noget jeg tager personligt. Så ved I det.