Politik og halløj

Jeg er ikke længere medlem af det radikale venstre. Jeg glemte at betale og så blev jeg meldt ud. Det er fair og meget fint. Jeg er så helt vildt i tvivl om politik for tiden. Det var nemmere for 20 år siden. Nu er jeg bare i tvivl. Hmmmm. Måske man skulle gå imod strømmen og stemme SF næste gang. Måske ikke.

Ellers er det vel bare weekend og regnvejr. Og om lidt vil jeg se anden del af woodstockdokumentaren, hvis den stadig ligger på dr.dk/nu. Det skal den gøre.

Løber med en halv vind

Vi får stress af vores eget ambitionsniveau. Sådan lød det fra eksperterne i går efter at Rockwoolfonden havde været ude og påvise, at vi aldrig har arbejdet mindre, end vi gør i øjeblikket. Og jeg tror sgu de har ret. Hvis vi nu bare var tilfredse, ville vi jo ikke stresse. Man får jo ikke stress af at have meget at lave. Man får stress fordi man ikke kan slappe af. I øjeblikket arbejder jeg mere end jeg gjorde før, men jeg har klart mindre stress. Jeg når det, jeg når. Og sådan er det. Slut prut finale.

Om lidt er det Portugal – Spanien. Det er lidt for sydeuropæisk for mig, men skal jeg håbe på en vinder, så bliver det Spanien og det uden enhver tvivl. Jeg kan bare ikke snuppe Portugal. Jeg hader Ronaldo. Jeg hader Pepe. Jeg hader Nani. Føj. Men måske det ville være bedre og mere fedt om de tabte finalen. Det gør mere ondt. Tyskland skal og må vinde dette EM. Der er intet dårligt ved tyskerne. Sej træner, seje spillere og sej spillestil. Og så er ham der Hummels sgu bare den perfekte forsvarsspiller. Køb ham nu bare Liverpool. Han er ung, han er smuk, han er god og han er sej (og sikkert pisse dyr).

Nyt job og fin musik

Det føles som et nyt job, men jeg har bare skiftet arbejdssted. Jeg har fået mit eget skrivebord og blevet en del af afdelingen. Det er rart. Det betyder også, at jeg får lavet mere og er en gladere mand.

Og så havde jeg i går endnu engang fornøjelsen af det fine lille band No direction home, der giver den med Dylansange og god karma. De var gode gode gode og rare at se på dertil. Jensen synger og spiller så fint, og jeg glæder mig allerede til næste gang de spiller Bob.

Og så er der den der skattereform. Jeg er sgu så forbandet i tvivl om politik. På den ene side er der Henrik, der hylder brede forlig og på den anden side er der kommunisten, der mener kapitalismen har spillet fallit. Det ene øjeblik er jeg radikal og det næste er jeg meget venstreorienteret. Jeg kan bare ikke blive enig med mig selv. Arghhh. Men derudover synes jeg på en eller anden måde, at det er fedt, at der er gået lidt rav i den. Enhedslisten er nok sure, men burde vende det til egen fordel i kommende finanslovsforhandlinger. Vi får se.

Og så er jeg begyndt at læse krimier. Eller i hvert fald en. Nordmosen af en islænding. Det kan jeg lide.

Skriv noget nyt

Det er ikke så godt at hade verden. Det fortalte min kone mig i går, så det holder jeg lige en pause med.

Jeg har fået nyt arbejdssted, da vores afdeling er flyttet. Det betyder et skrivebord og et markant federe arbejdssted. For første gang længe har jeg faktisk en følelse af at glæde mig til at komme på job. Det er skørt.

England var heldige i går. De er irriterende at se på. Det er også irriterende at Rooney løber med al omtale, når det nu igen var Gerrard, der var Englands klart bedste spiller. Jeg holder bestemt ikke med England, men jeg kunne gidt unde den kære Stevie G en titel.

Lørdag på matriklen

Det er lørdag. Det er weekend. Ungerne ser TV, og jeg har lige gjort lidt rent, ordnet Askes cykel og kigget lidt til køkkenhaven. Det er dejligt. Jeg kan godt lide lørdage, hvor der ikke sker andet. Jeg kan også godt lide lørdage, hvor der sker andet. Sidste weekend var i særklasse god. Endnu et minde til mindebogen. Endnu en bekræftelse af, hvor mange gode venner man er så heldig at have. Onsdag så jeg landskamp med Lasse og Tune. Også fantastisk og rart. DK tabte, men jeg vandt. Det er fedt. Jeg er afklaret og klar på at give kærlighed væk. Og så har Lene og jeg sgu købt nye løbesko. Sådan.

Og så er der EM i fodbold. Jeg ser så meget jeg kan. Jeg håber på Tyskland og Danmark. Jeg synes Carrolls mål i går var helt vildt godt. Jeg glæder mig over de irske tilskuere og foragter Roy Keane og John Faxe. Jeg synes ikke noget hold har skilt sig ud for alvor. Jeg tror ikke Spanien vinder igen. Jeg tror det bliver Frankrig eller Tyskland. Så ved I det. 

Herregud herretur

En dejlig weekend på Helgenæs har det været. Selv køreturene frem og tilbage blev nydt på trods af regn og kø ved Vejle. Jeg har nogle dejlige venner. Jeg er en heldig mand. Jeg løber ikke så stærkt som de gør, men sådan er der jo så meget. God mad, flot natur, vino, gin og tonic, øl, en løbetur og fodboldcroket til den store guldmedalje. Jeg siger det bedste til mig og mine venner.

 

 

 

 

Tillykke med det

Så kan de homoseksuelle blive gift i kirken, og det er godt. For så er de homoseksuelle, der vil giftes i en kirke nemlig glade, og derudover kan det jo være, at man med tiden kan snige sig med til et sådant bryllup og hvem ved måske også komme med til festen. Tillykke til I smukke mennesker i dette land som er glade.

Om lidt tager jeg på herreweekend. Ikke at det har noget at gøre med homovielser, som ikke hedder homovielser, da en vielse ikke kan være homoseksuel eller heteroseksuel for den sags skyld. Den kan bare være en vielse. Men jeg tager en tur til Helgenæs med smukke unge mænd, som jeg engang i 1995 gik på højskole med. Det glæder jeg mig til. Trænger til at komme ud og få lidt luft. Og min familie trænger ved gud grød også til at jeg kommer ud og får lidt luft.

Det regner heller ikke mere. Der er øl og gin i bilen, men løbetøjet skal også med. Sådan er det nemlig, når man snart er et midaldrende fjols med følelserne uden på det lidt for store tøj, der skal passe til den lidt for store mave. Jeg tager kameraer med og tager billeder og måske lidt film.

Fred på jord.

Og nåh ja. Min smukke kone har fødselsdag i dag. Hun bliver 39 år, og hun er altså så pisse fucking og satans dejlig. Uden hende ville jeg være et nulpunkt i en serie af ingenting. Hun er sammen med mine umulige unger mit et og alt. Da vi blev gift for snart 10 år siden, sagde jeg at jeg ville elske at vågne op ved siden af hende hver morgen. Det gør jeg stadigvæk. Kære Lene, jeg elsker dig overalt på denne jord.