Oh og ah og æv

Var til sommerfest i søndags. Var nede og rydde op dagen efter. Har haft det skidt lige siden. Min mave er brudt sammen. Godt jeg ikke er på Roskilde. Aske vil ikke sove. Lene er i København. Tune har været forbi i dag. I morgen skal jeg til møde på det tekniske fakultet i Odense. Min mave er oppustet som en badebold på en varm sommerdag i Løkken. Jeg holder snart sommerferie. Jeg har lige downloadet den nyeste Firefox. Over and out.

Talens kunst

Jeg er godt klar over, at jeg til tider ønsker at være i centrum. At jeg er attention seeking og alt det der, men til tider er andre mennesker altså værre. I går var jeg til translokation på gymnasiet. Og så skulle der deles legater ud til studenterne. De blev glade – nu havde mange både bevis og penge på lommen. De sidste legater var boggaver fra bestyrelsen. Og på gik bestyrelsesformandkvindetingen. I modsætning til de andre legater, der bare var delt ud, besluttede hun sig for at holde en tale. Hvilket jo var fedt for der var kun 100 grader i lokalet og mine bukser havde for længst klistret sig hårdt til mine forholdsvis trætte ben. Nå men i stedet for at tale om studenterne, snakkede hun om sig selv og sprang så bomben, at hun går fra bestyrelsen. Smukt på studenternes dag. Fucking smukt. Arrrrgggggghhhhhhhhhhhhhhh

Nå nu vil jeg tage til brunch med mine Old Boys venner og derefter til fest i fodboldklubben. Jeg glæder mig, men forvent ikke noget indlæg i morgen.

Lidt af hvert

Jeg har i de seneste dage arbejdet i Jelling, hvor jeg kører en workshop om at lave små film på pædagogseminariet. Det er super fedt. Glade positive studerende, der er med på at lave små film og lære om, hvordan man fortæller historier via levende billeder. I den forbindelse lavede jeg en super lo-fi film om enkle filmiske virkemidler. Filmen kan ses her . Den viste sig at fungere rigtig godt som afslutning på et halvanden times oplæg. Selv simple fjollede indskydelser kan bruges i den virkelige verden.

Derudover er det værd at bemærke, at Liverpool har brugt 160 millioner kroner på en ny højreback, Glen Johnson. Det er dyrt, men når det nu gør, at de røde vinder både PL og CL til næste år, så går det nok.

Lige nu står den på lidt rødvin. På lørdag står den på sommerfest i Utopia. Livet er helt godt lige nu. Og da jeg lever herre meget Carpe Diem-agtigt, så er det jo perfekt.

Og så kom Morrissey også lige forbi


I går spillede gode, gamle og temmeligt vegetaragtige Morrissey på Posten i Odense. Det var en stor fornøjelse. Både at se Morrissey, men også at se gamle venner igen. Der var både Søren, Tine, Ove, Tony, Hjelm, Søren Bitch og mange andre fra den svundne, dystre og alligevel meget smukke Århus tid. Der var også Kasper og Rune fra Odense og Claus fra Højskolen og og og. Smukt. Koncerten var super sej og høj. Den midaldrende herre fra Manchester havde samlet et energisk og ungt band, der fanderme forstod at give den gas. Aftenens højdepunkt var min egen gamle favorit, How soon is now – den fik godt nok pedal……..og trommer. Super super sej trommeslager i øvrigt.

Da koncerten var slut, gik der provins i lortet. Vi kunne ikke købe øl i baren og en i øvrigt høflig udsmider bad os rykke mod udgangen. For fanden Odense. Det er måske første og eneste og sidste gang, der bliver udsolgt på Posten, så hvorfor smide folk ud bagefter? Hvorfor ikke lade dem hænge lidt ud, og nyde et par øl og få et godt indtryk af stedet? Næhh nej, gå med jer, nu er klokken 22 og så er baren lukket. Åhhhhhh gud.

Jeg er nu stadig glad.

Jeg kan ikke helt greje mit nye job. Jeg gør, hvad jeg kan, men jeg kan ikke helt greje det. Hmmmm, men jeg er glad. Glad for Århusdage, Manics, Morrissey, børn, kone og hækken, der netop er blevet klippet.

De var smukkere end længe


Fuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuucking hell. Manics var fede i går. Det var helt absurd, at se dem til folkefest i Middelfart, hvor det var tydeligt, at mange ikke anede hvem fanden det egentlig var, der stod på scenen. Det gjorde heldigvis, at jeg uden anstrengelser kom helt tæt på scenen sammen med min kammerat Bo. Helt tæt på James, Nicky og Sean og deres to ekstra medmusikanter. Og de startede med Motorcycle Emptiness og derfra gik det sgu bare derudaf med No surface all feeling som andet nummer, indtil det hele stoppede 1 time og 20 minutter senere med If you tolerate this….. Vi fik også Motown Junk, You love us, Little baby Nothing, La tristesse duerera, A design for life og andre fabelagtige numre. Nicky er sjældent set smukkere og James er bare for vild. Han synger så pisse hamrende godt og så spiller han altså en røvballespade, der til tider gør mig direkte lykkelig. Smukt var det. Og solen skinnede fra en skyfri himmel. Efter koncerten kom konferencier Anders Breinholt på scenen og indrømmede at han havde tudet under koncerten, så fedt var det. Og det var det. Forever.

Koncerter

Skal til rock under broen i dag i Middelfart. Normalt ikke noget for mig, men når nu Manics kommer og toget går lige til døren, ja så kommer jeg jo også. Mandag spiller Morrissey på Posten i Odense. Skal jeg høre ham, ja det tror jeg nok, jeg skal. Og sammen med en masse smukke mennesker. Jeg kom også lige til at købe en billet til Springsteen den 8. juli, og så skal Lene og jeg også høre The National til august. Young hip and happening? Yes sir.

Nå farvel farvel. Rock under broen og den danske provins – here I come to save the day.

Det kreative helvede

Jeg skal være kreativ. Det kræver mit nyeste nye job i mediebranchen. Men jeg er jo producenten. Jeg er jo ham, der får ting til at køre og ikke får idéerne – næh lad folk som Tue om det. Jeg skal bare stå bagved og give gode råd. Være Kloge Åge uden selv at involvere mig for meget i projektet. Nå men sådan er det nu bare ikke i den virkelige verden.

Når de nye studerende starter på deres uddannelser til efteråret, skal vi have dem til at lave små videoklip som de skal lægge op på Usite. I den fine forbindelse skal jeg komme med forslag på temaer til disse klip. Jeg skal sælge projektet. Være sælger. Få dem til at føle en craving for at være med i projektet. Det er svært. Jeg tænker praktisk. Jeg tænker det muliges kunst, men hvad med alt det andet? Hvad med det sjove og det kreative? Op på hesten Henrik og i gang.

Jeg var forbi mit tidligere arbejde i mandags. Min tidligere kollega Árni har været så heldig at blive fyret, så han holdt lidt farvel tam tam. Kan man være heldig med at blive fyret? Ja det kan man. Jeg vil ikke komme ind på de nærmere omstændigheder, bare slå fast, at Jobcenter Odense nok ikke har vist sig fra sin allerbedste side i denne sag. Vorherrebevares et sted at arbejde. Árni har et alvorligt handicap. Han er flink. Han er faktisk vildt flink. Når borgerne kommer til ham, prøver han altid at gøre det bedste for dem. Det duer bare ikke. Det duer ikke. Det duer bare ikke. Det duer på ingen måde. For arbejdsløse er jo dovne mennesker, der skal have tæsk med en våd søndagsberlinger fremfor at få deres egne idéer og ønsker realiseret.

Det regner udenfor. I aften skal jeg spille fodboldkamp. Nu er banen blød. Det er dejligt.

Jeg kom til at købe en billet til Bruce Springsteen i Herning den 8. juli. Det var slet ikke meningen, men nu fik jeg den altså tilbudt. Så nu står den på Manics på lørdag, Morrissey på mandag, Bruce i juli og The National i august. Jeg er godt nok young and wild.

Bare for lige at lukke munden på Morten og venner

Giv mig Danmark tilbage. På den rigtige måde. Jeg burde sikkert ikke synes det, men jeg er sgu vild med det her nummer, og videoen er også fremragende. Så luk numsen Morten og lad mangfoldigheden fucking blomstre i vores lille og til tider ubetydelige land.

Og nåh ja, stem så lige blankt til det der tronfølgerhalløj på søndag.

Og hvorfor er de radikale med i den liberale gruppe i parlamentet, men i valgforbund med S og SF herhjemme?