Mandag

Det er mandag i sommerferien og alt er stille. Folket er taget på ferie og jeg sidder stille i min have og tillader mig at nyde den danske sommer. Og så sidder jeg bare her og undrer mig lidt over livets herlige tilfældigheder. Undrer mig lidt over, hvorfor jeg er gået i stå med at læse, men tænker så, at det er fordi, der er sket så meget nyt på det seneste. Sådan er det jo. Man kan jo kun lige nå de ting, man når, og jeg har da både vasket tøj og flyttet og set VM og cyklet og været på festival på det seneste. Og det er så fint. Gud hvor jeg holder af provinsens ro og afslappethed. Det er så fint. Om lidt vil jeg gå i Rema og handle lidt. Måske jeg vil købe ind til at lave spaghetti med tomatsovs i aften. Måske jeg bare køber is. Man ved det aldrig. Det hele beror på tilfældigheder.

Tinderbox 2018

Der er gået en uge siden #Tinderbox18 sluttede og det er på tide med en evaluering af årets festival.

Tinderbox er gået hen og blevet en byfest i Odense. Og det er på ingen måder negativt ment. Tværtimod er det en fremragende byfest med godt humør, gode mennesker og på den måde samlende for den lille by på den lille ø. På den måde er programmet måske ikke så vigtigt som på andre festivaler. Folk kommer lige så meget grundet stemning som musikken. På den måde minder Tinderbox måske mere om Skanderborg end Northside.

Når det er sagt, så skal der jo spilles musik. TInderbox er delt i to – tre dele. For det første er der de store scener og for det andet Magicbox. Magicbox trækker mange mennesker til og er uden tvivl et kæmpe hit. Det er ikke noget for mig, men jeg er dog imponeret over den stemning DJ-scenen har. Rockscenernes program er varieret og måske svært at finde en rød tråd i, men det er fint for mig. Så hører jeg også noget nyt. Jeg er dog mest med for det sociale og byfesten, så det gør mig ikke det store, hvem der spiller, så længe det hele ikke bliver techno.

I år var jeg mest pjattet med Prophets of Rage. De var bedre end jeg havde frygtet og det var stort at se nogle af ungdommens helte samlet til vrede og hård rock/rap. Mere af det Tinderbox. Yungblud var fed. Madness var kedelige. Alanis fik mig i knæ. CV var stille, men fin. Dizzy gav den gas. Depeche var en supersigning. Jack White skulle nok have spillet dagen før, jeg var næsten for træt til at høre hans guitaronani.

Moonshine var et fedt og festligt tiltag. Tænk, at den gamle dansede så længe og var så glad. Lækkert.

Maden er stadig god på TInderbox, specielt flæsketegsburgeren fra Gastroteket.

Der var 45.000 på pladsen i år. Det er efter min mening lidt for mange. Det var første gang, der var køudfordringer på festivalen. Og det er bare sådan lidt træls, men så var det heller ikke værre. Tinderbox er generelt en meget meget meget velorganiseret festival.

Det bedste var dog det sociale selskab. Hvis man skal spejle sig i sine venner og derudfra sige noget om sig selv, så er jeg en ret så funky og fed og sød fyr. Jeg har brugt ugen på at være taknemmelig over, at kende så dejlige mennesker. Vi grinede og drak og røg og dansede og krammede og det var så fantastisk. For satan nogle dejlige mennesker.

Der er nu 51 uger til næste #Tinderbox og jeg glæder mig allerede.

Midsommer

Det er gået hen og blevet midsommer igen. Dagene er lange og varme og fine. Jeg er træt. Det er jeg altid. En udbrændt mand i sin bedste alder. Heldigvis har jeg også gode dage, men de seneste har været præget af træthed og atter træthed. I går var jeg til møde på kommunen om fleksjob. De skulle afgøre, om de kunne indstille mig til fleksjob. Det kunne de godt. Det tog ikke så lang tid, så nu er det bare at vente på om den øverste myndighed også synes, det er en god idé. Det svar kommer inden for de kommende par uger. Så nu venter jeg bare. Venter og sover. Jeg har sovet utroligt meget de seneste dage. Helt færdig har jeg været. Sådan er det, og det er der ikke noget, jeg kan gøre noget ved. Jeg er ellers glad og taknemmelig for tiden. Overskuddet kommer nok.

Note til selv

I torsdags var jeg til 40 års fødselsdagsfest. I går havde jeg tømmermænd som aldrig før. I dag meldte jeg afbud til 2 gange 40 års fødselsdagsfest. Sådan går det nogen gange, men hvis man skal passe på sig selv, så skal man også gøre det. For selvom jeg kan være den sociale type, så er det også hårdt. Jeg slider enormt på mig selv, når jeg er ude i byen til festivitas. Heldigvis overlever de nok en fest uden mig. Man er vel kun uundværlig til sit eget bryllup, skulle jeg mene.

Nu sidder jeg bare i haven og kommer mig og tænker tanker. Det er også helt i orden. Overvejede lidt at cykle en tur og tage nogle billeder. Det bliver næppe til noget. Jeg sidder bare her.

Succes og held

Jeg læste engang med stor interesse Malcolm Gladwells bog “Outliers” om succes og tilfældigheder. Nu er jeg gået i gang med en ny bog om samme emne. Den er skrevet af den amerikanske økonom Robert H. Frank og hedder “Succes and luck – good fortune and the myth of meritocracy”. Pointen er i bund og grund at den der mand, der har skabt alt fra bunden og tjent masser af dollars ikke findes. Tilfældigheder og held har en stor indvirken på din succes. Er det fordi, jeg er en bitter mand uden økonomisk succes, at jeg elsker disse bøger? Nej ikke kun, men nok også lidt. Det vigtige er, at rige mennesker også indser at tilfældigheder har betydning. Det betyder noget, at du går i en god skole, at du har gode forældre, at du møder de rigtige mennesker, at hospitaler fungerer godt og at dit land er rigt. Det betyder noget, at der er et velfungerende samfund omkring dig. Det kunne man godt tænke lidt på i disse overenskomststider.

Baggård

I en baggård med musik i ørene tænkes der på et kommende forår. Og mens kaffen bliver kold vågner det lille land stille op. Og så begynder vi at sende beskeder over diverse netværk i desperat håb om at nogen vil møde os i virkeligheden. Det vil de gerne, men de færreste tør.

 

Fredagsapati

Jeg har været på job, hvor jeg har støvsuget sammen med Lars von Trier og Hergé. Så har jeg sovet lidt til Den korte weekendradioavis, og derefter vasket op. Jeg er dvask og Malk De Kojn spiller i min radio. Jeg burde gøre noget, men har ikke så meget af det der overskud, som alle de unge er så vilde med. Jeg skal noget igen klokken 18.20 og det er som om jeg ikke helt kan finde ud af, at få passet noget ind i mellemtiden. Er bange for, hvad jeg kan nå og hvad jeg ikke kan nå. Burde cykle mig en kort tur, men ved ikke om jeg når det, og så ender det i stedet med timer foran en skærm i apati. Det er underligt. Jeg kæmper imod. Det lykkes at vinde i ny og næ. I dag er kampen stadig ikke afgjort.