Mandag

Mandag er dagen efter søndag. Det er dagen, hvor man afleverer sine unger i skolen, mens tårerne bare triller ned ad kinderne. Det er dagen, hvor alle andre tager på job, mens man drikker kaffe i sin stol. Det er lettelsens suk efter endnu en overstået weekend, hvor tiden skulle slås ihjel. Vi venter på at dø og slår tiden ihjel uden mening, mens vi håber ingen opdager det. Det er mandag og om lidt tager jeg til Nordfyn og snakker foto, liv, arbejde og natur. Det er mandag for taberens søn. Det er mandag for det meste af verden. Det er bare mandag.

img_3767

img_3847

Fredag

Det er fredag. Ungerne er afleveret i skolen og jeg drikker kaffe i den kolde stue. Kaffen er rar og lavet med omhyggelighed og med mælk i. Musikken kommer fra Youtube og er med Bonnie “Prince” Billy. Det er altid godt. Om lidt vil jeg cykle mig en lang tur. Det er godt for sindet. Og vi skal helt ind i sindet, før det bliver interessant og godt. Det er ikke godt for hovedet at sidde for meget i en kold stue i en dyr lejlighed. Det er bedre med natur. Det er meget bedre med natur. Jeg elsker vel bare den der natur.

 

Jobmarked

Jeg læser jobannoncer for tiden. Jeg læser en del. Jeg kan ikke opfylde nogen af dem. Det er skørt. Jeg har en universitetsuddannelse, er ikke vildt gammel endnu og er i god fysisk form. Selv rengøringsjob kan jeg ikke opfylde kravene, da de kræver erfaring og omstillingsparathed og derudover er jeg megadårlig til at gøre rent. Måske jeg kunne komme i betragtning til et job som telemarketingsælgerting. De søger altid, da folk nok bliver ret så hurtigt slidt ned. Jeg ville også være ret elendig til at sælge over telefonen, da jeg både er en elendig sælger, samt har en form for telefonskræk.

Så er jeg bare uduelig og overflødig? Hmmm hvis man nu kigger rundt på jobmarkedet, så kan man jo se, at det ikke er supermennesker, der løber rundt og har arbejdet i Danmark. Hvordan har de fået deres arbejde? Jeg tror mange kender nogen, som kender nogen. Jeg må hellere til at kende nogen. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde stille og roligt. Det her eneliv er for kedeligt.

 

Børn

Mine børn er med deres mor på Mallorca med resten af deres familie. Det er godt for dem. Jeg sidder så bare her og tænker på, hvor dumt det hele er. I fjernsynet kører en temaaften om curlingbørn. Lige nu handler det om barnepiger i England. Det er vanvittigt. Se det selv, jeg kan ikke forstå det. Det er rige mennesker, der betaler andre formuer for at lære deres børn alt muligt, såsom at gå på potte og sådan noget. I Danmark lader vi bare vores børnehaver om det.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal give mig til uden børn. Jeg keder mig. Jeg er dårlig til at få tiden til at gå. Jeg burde få mig et job eller en hobby. I dag har jeg i det mindste gået en tur på et par timer. I morgen vil jeg cykle mig en tur. Jeg savner og er ensom. Sådan er der mange, der har det, men det skal nok ændre sig.

img_3774

Kontanthjælp

I mit fjernsyn er det et program om kontanthjælpsloft. Det er fint nok, og vi har det nok meget godt i det her land. Men man glemmer bare, at det har en helvedes masse andre fordele at have et arbejde end den umiddelbare løn. Der er både det sociale, der er pension og så er der den generelle sikkerhed i forhold til økonomien. Jeg sidder her i min seng og ser TV og keder mig bravt. Jeg aner ikke lige, hvad jeg skal få dagen til at gå med. Det er faktisk ikke specielt fedt. Jeg ville da hellere gå og lave noget et sted, også selvom jeg tjente mindre end, hvad jeg får i dagpenge. Sådan tror jeg mange har det. img_20161020_145435

Night of the living dead

Jeg er levende. Men ikke mere end det. Jeg er til stede som en organisme i universet, men så heller ikke mere. Jeg kan ikke fungere i denne verden. Jeg hader at bo, hvor jeg bor, men ser ingen alternativer. Jeg hader at være arbejdsløs, men kan ikke se, hvad fanden jeg kan bruges til i denne verden. Jeg savner mine børn, men når vi er sammen er jeg sur og uden overskud. Jeg ser verden gennem deprimerede øjne, og ser kun lykkelige mennesker med penge og huse og biler. Jeg orker ikke mere. Fremtiden er sort. For 15 år siden troede jeg nok på, at det måske skulle gå. Jeg endte som en svulst i et ægteskab, der gik i opløsning. Nu betaler mine børn prisen. Min pris er for længst betalt. En gang var jeg et offer, nu er jeg en bøddel. Hvis bare man kunne lave sig selv om. Hvis bare man kunne fjerne angst og smerte. Det kan man ikke. 

Cykling

Jeg har lige tændt for mit TV. Der er VM i cykling fra Qatar. Da jeg var barn så jeg altid VM i cykling og hele løbet. Det gør jeg ikke så meget mere, men nu er Aske ude og cykle, Nana hos en veninde og kaffen nylavet, så man kunne jo lige tænde. Det er et underligt løb. Det foregår i en ørken og der er ingen tilskuere. Det er 1000 grader varmt og Qatar er et lorteland, så det giver ingen mening at have et VM her. Alligevel sidder man jo og håber på en dansk verdensmester. Det har vi fået de seneste par dage i henholdsvis juniorernes og damernes linjeløb. Vi er ret gode til cykling i Danmark. Måske jeg også skulle cykle mig en tur i dag. Måske jeg bare skulle drikke kaffe og hygge mig med det.

img_3645

Bleu

Jeg har fødselsdag og jeg sidder og ser resten af Bleu, mens jeg også er på diverse sociale medier. Jeg elsker Kieslowskis film, og det siger jeg uden at være snobbet. De er bare gode, dejlige og deres helt egne.

 

29.231

De danske dagpengeregler fylder nu 29.231 sider, hvis man skriver dem ud og laver dem som en bog. Det er dagpengereglerne og ikke alle mulige andre regler. Det er så tåbeligt og så kafkask, at det halve kunne være mere end rigeligt. Hvad sker der for danskerne, at vi accepterer dette. Det skaber selvfølgelig arbejdspladser, når så mange siders regler skal administreres, men for den arbejdsløse er det jo helt og aldeles uoverskueligt. Det kunne gøres så simpelt, men er gjort så svært.

http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-bureaukrati-i-bogform-saa-meget-fylder-dagpenge-regler#!/

forbandetnemt