Ungdommen nu til dags

Hvad er det med de unge nu om dage? Jeg var jo vikar i efteråret, og de unge var søde og rare i timerne. En del af dem kom også forbi, efter jeg havde haft dem for sidste gang, og sagde, at det havde været en fornøjelse at have mig som vikar. I december hjalp jeg et par af pigerne med lidt vejledning på deres SRP-opgave. I går kom en af pigerne så forbi med en halvanden liter champagne og et sødt kort, for at sige tak for hjælpen. Hvad er det med ungdommen nu til dags? De opfører sig jo slet ikke, som man ellers skulle tro, hvis man følger med i medierne.

Glæder mig til seks uger med ungdommen igen her til foråret.

De autonome

Jeg har lige haft fornøjelsen af at se filmen 500 stenkastende autonome voldspsykopater fra helvede, som er en film om det hedengangne ungdomshus Jagtvej 69. For en måneds tid siden så jeg filmen 69, der handler om det samme, men som er optaget senere end den anden og følger tiden op til rydningen af huset. Begge film er fine, men jeg husker nu 69, som værende den bedste, da den var mindst farvet i sin fremstilling af tingene. Det var og er en speget sag. Og jeg ved ikke helt, hvor jeg står. På den ene side, skal der være plads til alternative steder og anderledes mennesker, men på den anden side er de autonome sgu så satans meget imod alt andet end dem selv, at jeg ikke altid kan kende forskel på dem og så Pia Kjærsgaard. Men begge dokumentarfilm kan i hvert fald anbefales, da de giver et fint blik ind under barrikaderne hos de unge mennesker.

Jeg nåede aldrig selv at opleve Ungdomshuset, men jeg har flere gange været sammen med folk derfra til antiracistiske fodboldturneringer i både Tyskland og Italien. Søde rare mennesker, men vi var bestemt ikke enige, når vi diskuterede.

Nu vil jeg se den nyeste Wallace and Grommit – det er mindre farligt.

Hvad mere er der egenlig at sige…

…alt er på det nærmeste sagt. Men jeg kan da ønske alle en glædelig jul fra julestuen i Odense. I morgen er det juleaften, og jeg får garantrisse nogle vilde gaver. Jeg regner med at Lene giver mig en Lamborghini og et sæsonkort til Anfield og alt muligt andet, der bare oser af kærlighed. Hvad og om jeg giver hende noget, vil forblive en hemmelighed lidt endnu.

Men pas nu på derude. Der er jo både fyrværkeri, julemænd og tilfældige mennesker på spil. Jeg glæder mig til 2009, hvor jeg indtil videre skal til koncert med Morrissey og Niels Hausgaard. Og hvor jeg indtil videre skal hjælpe Specialklassen med at få nogle kunder. Jeg skal også undervise lidt på Mulernes. Og hvem ved måske få skrevet den bog, I alle drømmer om.

Nu vil jeg efterlade jer i en form for almagt, da I jo er læserne og jeg kun den forfrosne forfatter uden hverken levned eller meninger. Mange kys og kram herfra. Glædelig jul og godt nytår, hvis vi ikke snakkes ved inden.

Hvidvin, solskin og glade dage…


… sådan bliver det til sommer, når DU kommer forbi og nyder livet her på vores nye terasse. Vi skal også til Morrisseykoncert sammen den 15. juni her i Odense, så det er jo perfekt, også selvom det er lige i eksamenstiden.

Jeg synes sgu det går helt godt det her. Jeg har ikke købt julegaver endnu, men natten er stadig ung og på loftet sidder nissen med sin julegrød. Jeg er ikke fuld, men jeg er fuld af kærlighed.

Jul på Vesterbro

I går var jeg en tur på Vesterbro. Jeg besøgte min fine ven Niels, der havde inviteret. Vi drak kaffe på Bang og Jensen, så fodbold på Café Sporten, spiste aftensmad på en eller anden café jeg ikke husker navnet på, så The Simpson’s (både filmen og et par afsnit af serien), spiste kebab fra Kebabistan, sov og endte så med at spise brunch med Niels’ smukke kæreste Kaya på Bang og Jensen, inden jeg tog toget tilbage til min vidunderlige familie igen. Vesterbro er fedt. Det var fedt at spise uhøjtidelig brunch på Bang og Jensen, alt imens de spillede Bonnie “Prince” Billy på anlægget. Jeg er normalt kritisk over for København, men denne weekend var super rar. Odense virker meget provinsiel bagefter, men da jeg også er forholdsvis provinsiel, er det vel OK, at det er her jeg bor.

Nu står den på True Romance på DVD’en. Jeg så den sidst til forpremiere i Århus for mange år siden. Det skal blive fint at se den igen. Life is sweet, and what you make it.

Ny cykel


Jeg har købt ny cykel i dag. Jeg får den på fredag, da den liiiiiiiiiiiige skulle have skærme, bagagebærer og lås på. Den er super de lux fed, ikke specielt billig, men hurtig, let og smuk – fuldstændig som mig. Her er et billede af modellen. Slurp, og så kan cykeltyvene altså bare holde sig i skindet.

Ung igen, gammel igen og igen

Det har været forrygende weekend her i O’ense. Jeg havde besøg af tidligere elever fra Brandbjerg efterår 2005. Det var til den årlige stegt flæsk med persillesovs julefrokost, og hold da op, hvor vi hyggede. Vi endte med at gå i byen og jeg kom hjem klokken 05.25 eller deromkring. Søndag var jeg træt og småsløj, og nu har forkølelsen for alvor slået igennem. Så fra at være i midten af 20’erne lørdag aften, er jeg nu nok et sted mellem 63 og færdig, og lungerne er konstant på vej op igennem svælget. Heldigvis findes der chili, hvidløg, appelsiner og Panodil Hot, så jeg vender tilbage igen.

I aften skal jeg til danseforestilling med nogle af eleverne, jeg havde på Mulernes. Hvad er det dog med mig og tidligere elever?

Tilbage til min Panodil Hot og Tom Waits, der kører på MacBooken.

Hvad er det med …

… cykelhandlere? Hvorfor er de så svære at komme i kontakt med? Hvorfor er de så sure? Jeg skal jo købe ny cykel, men jeg orker næsten ikke at gå i en butik. Det er næsten altid som om, at de ikke rigtig gider sælge deres cykler. Nej så hellere stå og nørkle på værkstedet. Ja hellere få olie under neglene end at sælge cykler. Men det er jo meningen, at de skal sælge cykler. Cykler, der aldrig går i stykker, og her har vi måske problemet. Måske er de ikke interesseret i at sælge cykler, der ikke skal repareres, for så får de jo ikke sorte fingre og negle og kan ikke bruge det dersens grønne rensehalløj, de nu engang bruger. Jeg var forbi den lokale cykelhandler, som er meget meget lille. Jeg gik ind. Jeg gik forbi cykelhandleren. Jeg gik og kiggede på cyklerne. Jeg gik igen. I alt den tid havde han ikke værdiget mig et blik. Sådan er de. Cykelhandlerne. Cykelnørderne.

Jeg har i øvrigt fundet ud af, at der bliver stjålet mange cykler, hvor min cykel blev stjålet. Det er åbenbart kendt, almindeligt og nærmest ordinært, at der ofte kører en varevogn med skumle mænd i rundt i kvarteret omkring banegården i Odense. De skumle mænd hopper ud og henter de cykler, de finder interessante, og så kører de igen. Sejt. Megasejt.

Og så en anden ting. Hvorfor skal taxichauffører køre så stærkt om natten. Ja og om dagen. Hvad gør dem til konger og baroner af små villaveje og byveje. Jeg er ikke meget for taxichauffører sådan i almindelighed, men sig det ikke til nogen. Hvis jeg var taxichauffør, ville jeg køre pænt og åbne døre for folk. Jeg ville også konversere, hvis kunden havde lyst. Og sidst men ikke mindst ville jeg ikke dytte uden for folks huse. Jeg ville holde pænt og vente, mens jeg hørte p1 eller Peter Sommer eller Bob Dylan eller andet rart.