Fra en anden tid

Sidder på min gamle computer. Fandt min gamle blog, som gik under navnet “Den lille hjemmeside fra Fyn”. Det var før blogspot. Det var besværligt, men også sjovt. En dag postede jeg noget, der mindede om digte.

jeg er på værtshus
pigen jeg kyssede i går
sidder ikke ved siden af mig, men længere tilbage
rummet er fyldt med bekendte jeg ikke genkender
jeg ligger på en strand
pigen ved siden af mig på den underlige madras
vender sig og hendes arm rører min
De andre er væk, da hun sætter sig på mig
hun kommer inden jeg
vi går ud for at købe kondomer i en underlige købmandsbutik
jeg er på en stor skole
Jeg holder til øverst oppe, men kan ikke finde derop
da jeg finder derop bliver jeg bange, da der er langt ned
jeg skal hjem
værelset jeg har lejet skal leveres tilbage
ligegyldigt hvor meget jeg skynder mig er der altid noget jeg glemmer
I receptionen står en fed nøgen dame. På værelset er en slange, hvis gift vi bruger til slik
jeg falder og falder
ved ikke hvordan jeg er endt her, men jeg har prøvet det før
Hvad der sker når jeg rammer jorden ved jeg ikke
jeg er på flugt
mine ben er tunge som bly og huden slidt af mine fodsåler
jorden brænder og jeg må væk
jeg flytter mig ikke ligemeget hvad jeg prøver
jeg er ikke længere mig
min kæreste er en anden
og intet kan jeg gøre
jeg vil ud fra dette rum
min mor, min far, mine venner alle hader de mig
og jeg dem
og bare vil jeg væk, men i stedet ødelægger jeg alt
jeg er afsløret
det var mig, der gjorde dette
inden længe vil alle vide det og det hele være slut
jeg er på flugt
men mit ene ben er meget længere end det andet og jeg kan ikke løbe
ingenting vil redde mig
jeg er tilbage i folkeskolen
jeg må bestå
men forstår ikke spørgsmålene jeg er bange

Tak for i aften

Tak for i aften. Selv tak. Sådan faldt ordene. Ja sådan var dialogen, da fruen og jeg passerede Niels Hausgård i går aftes klokken 23.15 uden for Magasinet i Odense. Forinden havde vi overværet et tre og en halv times show (bevares med pause, men alligevel). Det var sjovt, alvorligt, skarpt, sørgeligt og så pisse fint som kun ham Niels Hausgård kan gøre det. Min far var vild med Niels Hausgård, og da jeg var knægt hørte vi ofte Hausgård sammen på min fars billige anlæg. Det var hyggeligt.

Og nu fik jeg så sagt en sætning til ham Niels. Så har jeg snakket med ham og med Jørgen Leth. Jeg har også hilst på Steffen Brandt, så nu mangler jeg bare at udveksle et par ord med Kim Larsen, så er mine danske helte på plads. Sjovt nok er Kim Larsen den af de fire jeg har set flest gange. Han bor jo i Odense og kommer tit på diverse beværtninger. Det gjorde jeg også en gang. Nu er jeg mere far-agtig og kommer ikke så meget ud. Men jeg er en starfucker – og så bliver det ikke finere. Ja det skulle da lige være Signe Svendsen.

Liverpool og så videre med livet

Så røg Liverpool ud af Europa League. Jeg havde ellers billetter til finalen, men nu går de til nogen andre, der kommer i finalen. For nogen skal nok komme i finalen – sådan går det altid.

Jeg har i dag fundet ud af, at jeg er overvægtig om man så bruger den gamle eller den nye BMI-udregner. Det må vi have gjort noget ved. Den nye BMI-udregner passer mig bedst. Den vil jeg følge. Så skal jeg nemlig kun ned under 90 for at være normal. Og hvem vil ikke gerne være normal. Men nu har jeg ondt i hovedet, fordi jeg har drukket for lidt i dag. Det må jeg gøre noget ved, for jeg vil hellere ikke have ondt i hovedet end være normalvægtig. Og så meget feder vand jo heller ikke.

Nå jeg ville ikke så meget. I morgen er endnu en dag. Det er en fredag, og det betyder weekend. Det betyder man kan sove lidt mere og måske cykle en tur. Man kan også se lige Breaking Bad og måske, hvem ved, komme i gang med Min Kamp igen.

Egentlig sjovt, at jeg er tørstig. Jeg har drukket dette store glas juice i dag. Det smagte godt. Der var også både æble, appelsin, gulerod, chili, ingefær og rød peber i. Slurp.

Morgen

Klokken er 05.17. Jeg er på vej i seng. Havde besøg af tidligere elever fra Brandbjerg til stegt flæsk og persillesovs. Er ædru. Det er rart. Jeg tænker på et par ideer jeg har fået. Gad vide om jeg kan føre dem ud i livet.

Nå godnat. Eller godmorgen.


– Posted using BlogPress from my iPhone

Mandag

Op og ned og op og ned. Nu ser jeg fodbold uden lyd. Gad vide hvor lyden er blevet af. Jeg ser meget fodbold. Eller rettere meget Liverpool. De er ikke imponerende her til aften. Men sådan er det jo. Det går op og det går ned.

Jeg har været ude og cykle i dag. 30 km efter arbejde. Det var rart. Ikke specielt koldt faktisk. Men jeg har jo også meget tøj på.

Når fodboldskampen er slut skal jeg i seng. I morgen skal jeg arbejde. Sådan går tiden så med det.

– Posted using BlogPress from my iPhone

I dag

I dag er der intet, der fungerer. I dag lykkes livet ikke. I dag måtte for den sags skyld gerne være i går. Jeg tror faktisk at jeg hader i dag i dag.

– Posted using BlogPress from my iPhone

Morgen

Halvsløje forældre, sure børn og mørke udenfor. Hvorfor skal vi altid så tidligt op?
Man skal jo ikke noget. Man kan. Om et par år vil jeg have et job, hvor jeg skal senere op.
– Posted using BlogPress from my iPhone

Pænt goddag og pænt farvel

Så er dette års tur til London ved at være forbi. I morgen går turen hjem igen til hverdagens fortræffeligheder og kommende forår.

Det har været en god tur. Faktisk alle tiders. Det blev til en feeeed fodboldskamp onsdag aften. Liverpool kunne have vundet. De kunne også have tabt. Det blev 2-2 og det var fedt. Efter kampen var vi inde på det gamle Highbury. Det er i dag boliger. Vi blev låst inde i området men kom dog ud igen. Og fik så lidt Guiness.

Vores studietur til Middlesex var ikke noget for mig. 2,5 times oplæg med mere end 100 slides fyldt med tekst fra top til tå. Jeg kedede mig bravt og faldt lidt i søvn på bagerste række.

Til gengæld så var en af de englændere vi drak øl med efter fodboldskampen ansat på UCL. Det var dog det rigtige University College of London. Han arbejder med video og inviterede os til at besøge ham på job. Så der tog jeg og Thomas kollega ud i dag. Det var fint. Og hyggeligt.

Jeg har også løbet et par ture herovre. Men nok alligevel taget 12-14 kg på. Skidt med det. De ryger nok af igen.

I morgen er det hjem.


– Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Victoria Embankment,London,Storbritannien