Intelligens

Man må ikke forske i intelligens, sådan sagde min gode ven Christian til mig i går. Det er simpelthen for farligt. Det er interessant, for hvis jeg nu siger, at asiater nok er mere intelligente end danskere og at der findes flere dumme mænd end kvinder, så er der næppe nogen, der antaster det. Og det er vist nok også sandt. Men hvis jeg siger, at danskere er mere intelligente end afrikanere, og at der findes flere intelligente mænd end kvinder, er jeg i problemer, og kan kaldes både racist og sexist. Men det hele er statistik og normalfordelinger. Det er der for mange, der ikke forstår sig på. Heldigvis har jeg haft statistik på universitetet engang og lært lidt. Det folk glemmer er, at ovenstående ikke udelukker at verdens klogeste person er en afrikansk kvinde. Folk hører og læser, hvad de gerne vil høre og læse.

Her fortæller Kirsten Birgit lidt om det http://www.radio24syv.dk/programmer/den-korte-radioavis/13393381/den-korte-radioavis-28-04-2016/

Søndag formiddagsblues

Det er sådan lidt bare øv og træls. Der er ikke lige en god bolig at få, og der er ej heller lige jobs på træerne. Dagpengene er heller ikke gået i gang og vi sælger dælme ej heller meget tøj. Man skal op på hesten og kæmpe videre og give den gas, men nogen gange bliver man bare træt og træt af det hele. Sådan er det lige nu. Jeg er bare træt af det hele. Synes fanderme ikke verden forkæler mig og ikke at noget kører helt som det skal. Jeg er bare mig, men ikke inden for i varmen. I kulden står jeg og hopper for at holde varmen. Jeg har ikke tisset i bukserne endnu, men det kan komme til at ske, for man skal holde varmen på en eller anden måde.

Kafka på glatis

I går sad jeg stille og roligt og skrev i sofaen, da der tikkede en besked ind på telefonen. “Du har en ny meddelelse fra din A-kasse”, stod der og jeg gik straks ind på A-kassens hjemmeside for at se, hvad de nu havde fundet på. Der lå et brev om, at min dagpengeansøgning var blevet afvist. “Godt så”, tænkte jeg. Det var alligevel ikke helt optimalt, hvis jeg nu både var boligløs, arbejdsløs, koneløs og samtidig ikke berettiget til penge fra staten, men da jeg har nogenlunde styr på tingene, vidste jeg, at det sikkert var en fejl. Jeg ringede til A-kassen og fik at vide, at jeg måtte ringe igen senere, hvis jeg skulle snakke med en, der vidste, hvad det drejede sig om. Jeg ringede så da klokken var 13.00 på mit ur og kom i kø. Da jeg kom igennem gjorde damen mig bekendt, at jeg først kunne snakke med sagsbehandlere mellem 13 og 15, og hendes ur var 12.59, men hun forbarmede sig og sendte mig videre til endnu en sød dame. Og nu bliver det underligt. Jeg forklarede hurtigt min situation, og at jeg nok mente, at jeg var fin nok til at få dagpenge. Hun svarede, at jeg ikke havde arbejdet nok i de seneste tre år, hvis jeg var blevet afvist. Som den velforberedte mand jeg altid er, havde jeg udskrevet alle min lønsedler inden jobsamtalen, og sagde, at det havde jeg nu nok. “Nej, for du har kun arbejdet 11 måneder”, sagde hun så. Og her blev jeg nervøs. Jeg havde nemlig aldrig fortalt hende andet end mit navn og skulle til at fremlægge min sag, men hun kunne allerede fortælle mig, at jeg havde arbejdet for lidt. Jeg blev lidt bange, og spurgte, hvor hun vidste det fra. Jeg havde ikke opgivet hverken cpr eller medlemsnummer. Men det var ikke noget problem, når jeg ringede op, så kunne de se, hvilket telefonnummer jeg ringede fra og med det samme gå ind på min sag. Godt så. Nå men så sad vi så der. Det magiske tal var 12 måneders arbejde. Jeg sagde 17 og hun sagde 11. Så skulle vi tælle sammen. “Vi starter i marts 2013”, sagde jeg. “Men det er fra den 23. marts, så det er meget lidt i den måned”, sagde hun. “Fint, så starter vi fra april” og det gik hun med til. Og så talte vi ellers sammen. Flere gange talte vi. Indtil hun fortalte mig, at jeg jo ikke havde haft job fra februar 2014 og frem. “Jo det har jeg altså”, sagde jeg. “Neeeeej det har du altså ikke”, sagde hun. “Mine lønsedler ligger lige her”, sagde jeg. “Jo jo, men det kan jeg jo se i systemet, at du ikke har”, svarede hun. “Jeg har mine lønsedler her. Jeg var sygemeldt i den periode, men det tæller stadig som arbejde, ikke sandt?”, var min kække respons. “Jo, men hov vent lige lidt. Du har da ret”, siger hun så. “Godt du var vedholdende. Du har jo rlgeligt med timer til at få dagpenge.” Og så sendte hun en ny opgørelse.

Livet er så fint så fint.

Panama og nutellamadder

Vi vidste det jo godt. At de rige gemmer deres penge et sted som ingen ser. Vi vidste jo i bund og grund godt, at de rigtige nassere i dette samfund ikke er de arbejdsløse eller syge, men dem med lavest moral og flest penge. Det betyder ikke, at alle rige mennesker er onde. Det betyder dog bare, at menneskets moral falder i takt med at kontoens saldo stiger og stiger. Det er jo for mange milliarder kroner de har snydt og dermed stjålet af det danske system. Til gengæld skal jeg testes i hoved og røv for at få lov til at få dagpenge nu, hvor jeg skal skilles og finde et nyt sted at bo. Jeg lever med det og smiler sødt, mens de andre får sved på panden og sikkert giver janteloven skyld for det hele.

Nå men jeg har spist fire nutellamadder i dag. Det var rart. Om lidt henter jeg min dejlige datter og hendes veninde, der skal overnatte. Og så er der job, der skal søges og en bolig, der skal findes. Det skal nok gå, og det siger jeg ikke for, at man skal tænke, at jeg er åh så overskudsagtig, men fordi jeg mener det. Jeg bruger min vrede mod systemet til at komme videre. Vreden og nutella får mig i omdrejninger.

Og fik jeg sagt, at vi sælger økologisk tøj på chriswillbeck.dk. Hjemmesiden er lidt langsom og driller lidt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg finder ud af det.

I praktik

Er alene med ungerne. Lene er i Berlin for at løbe halvmaraton. Hun har været skadet, men har vist nok gennemført alligevel. Hun er sej. Hun er faktisk gennemgående fantastisk, og det er ikke noget, jeg siger på grund af omstændighederne, men fordi jeg mener det og altid har ment det. Hun har kun fortjent det bedste her i verden. Det har hun måske ikke fået med mig, men for hunde vi har nogle dejlige unger. Det har ikke været nemt, men de har været fantastiske. De er det vigtigste. På torsdag er der møde i banken. Jeg frygter, at de afviser mig som lånende arbejdsløs skilsmissemand, men så finder jeg en anden løsning. Jeg finder løsninger for tiden. Det bliver jeg bare nødt til. På en måde er det nemmere at have reelle problemer end angst og depression, der jo bare er så underligt og ikke giver mening.

Det skal nok gå det hele. Det siger Søren selv. Og her er så et tigerskind lavet af 500.000 cigaretter.