Fantastisk søndag i den danske hovedstad

Jeg er træt, og jeg har tømmermænd. Jeg sidder i min sofa, hvor jeg har opholdt mig det meste af dagen, der ikke har været så lang for mit vedkommende, da jeg først kom ud af sengen ved 13-tiden. Jeg kom nemlig først i seng klokken 04.30 efter en af den slags dage, som man bare altid vil huske til man dør. Den kære læser vil nok allerede have opfattet, at en vis pathos i dette indlæg og det skal der også være. Søren og jeg var nemlig til Bruce koncert i Parken, og lad mig bare slå det fast med syvtommersøm, det var en fantastisk koncert, og Søren var uden tvivl det bedste selskab man kunne forestille sig. Jeg er stadig helt væk i kærlighed til livet og i glæde over, hvor glad jeg var i går. Steffen Jungersen fra BT har skrevet en anmeldelse, som jeg kun kan være 100% enig i. Springsteen er simpelthen i en liga for sig, og jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har været til en koncert, hvor musikerne virkede så glade for at spille sammen. The E-street Band og Springsteen lignede en samling 25-årige, der var ude på deres første turné – de spillede med en enorm glæde og lyst, som jeg ikke har oplevet før. At de så tog imod ønsker fra publikum viste jo et enormt overskud. De har simpelthen indøvet så enormt mange numre, at sætlisten skifter fra koncert til koncert og det er altså vildt, når koncerterne strækker sig over 3 timer – det er faktisk helt sindssygt.

Efter koncerten blev det til et par øl sammen med den fantastiske Carl Jørn, inden vi satte os i toget og kørte tilbage til henholdsvis Fyn og Jylland, fulde og trætte, men med hjertet helt fyldt op af kærlighed og glæde. Tak til Bruce for at vise, at verden bestemt stadig kan være et helt og aldeles fantastisk sted at være.

Forbandede DVD

Jeg er en god far, og jeg er en rar mand, derfor lovede jeg at hjælpe Askes vuggestue med at redigere lidt video, de havde optaget. Ikke noget problem der…troede jeg. Da jeg kom hjem fandt jeg desværre ud af, at der ikke var et stik, der passede ind i hverken min Mac eller Lenes PC. Så tog jeg og lagde skidtet ind på vores harddiskoptager og brændte det ned på en DVD. Men jeg ville jo gerne redigere lidt i optagelserne, da nogle var meget slørede. Det tager sådan cirka 8-10 timer at få rippet en sådan DVD til min Mac, men det gjorde jeg alligevel. I mellemtiden havde jeg dog fundet et stik, der duede til Lenes PC, så der lagde jeg alt ind og redigerede det hele til en lidt mindre film med både titel og rulletekster, men men men. Det er et helvede at brænde det ned på en DVD fra en PC. På Mac kan man gå via Imovie over IDVD og så lave fine DVD’er, men på en PC er det noget rod, så nu er jeg så tilbage ved min Mac og håber på, at det nu kan lade sig gøre, men samtidig konverterer PC’en også for fulde hammer, da jeg har valgt at helgardere. Det virker sikkert meget forvirrende for læseren, men det er det altså også.

I øvrigt holder jeg med Bruce på søndag.

Så er den sgu gal igen

Efter en hyggelig dag og aften med X-box og fodbold i tv sammen med ni andre gutter i Agedrup, vågnede jeg til noget af et chok i går morges. For pressens radioavis kunne nemlig fortælle, at den åbenbart er helt gal i Danmark, hvor der nu er akut mangel på gymnasielærere. Faktisk lyder det som om, at der nu ikke længere findes folk, der kan påtage sig hvervet som lærer i den danske gymnasieskole, og det er nu så grælt, at man er begyndt at ansætte folkeskolelærere (puha da da). Så er det jo den opmærksomme læser, vil sige, at forfatteren af denne blog endnu engang har sneget sig uden om gærdet i stedet for at hoppe over, hvor det var lavest. Når der nu er mangel på gymnasielærere, hvorfor fanden er jeg så ikke i gang. Jeg indrømmer, at fejlen er min. Jeg undskylder over for Claus Hjort og Lars Løkke og Bendt Bentjentsen og Anders Fogh og Per Stig. Jeg er en bedrager, en kriminel uden sidestykke. (At det er i Nordjylland, der mangler gymnasielærere med fysik og matematik er sådan set sagen underordnet).

Så kan man jo sige, at Claus Hjort og Lars Løkke har haft snablen lige lovligt nede i statskassen, men der er jo bare bilagsrod. Man kan også hævde, at Lars Løkke holdt vigtige oplysninger tilbage for folketingen i forhold til kommunalreformen, men så gik det da lidt hurtigere. Man kan også spørge Bendt om han hygger sig i hans mobile kontor, og om Per og Anders har dårlig smag i munden ved at tilbageholde oplysninger om Irak inden vi hoppede ind i en krig, men det gør jeg nu ikke. Herregud det er jo bare en krig og de soldater var sikkert døde alligevel. Nej lad os nu fortsætte med at være efter de rigtige syndere i dette land – de arbejdsløse, kunstnerne og de generelt ugidelige syge mennesker, der bare feder den fra morgen til aften, og lad så denne regering blive for evigt, for de har virkelig fået gjort op med gammeldags pampervælde og centralstyring.

Hep hey

Så er jeg tilbage på bloggen og af en eller anden grund, er jeg i super godt humør. Om det er fordi Aske er i vuggestue igen eller fordi jeg havde besøg af Tune i går og får det igen i aften er ikke til at vide, men humøret er højt. Jeg er dog også træt, så jeg tager mig nok snart en morfar med super god samvittighed. Af spændende nyheder kan fortælles, at jeg måske er på vej til et overraskende comeback til trænergerningen i fodbold, at jeg ikke har hørt noget fra nogen nye jobs og at Liverpool har købt Podolski, Villa, Van der Vaart og Barry (eller i hvert fald er uhyre tæt på).

Og hvem bliver så europamestre i fodbold, vil den kære læser nok spørge. Tjahh et frisk bud i dag ville være Italien eller Tyskland, da begge hold er super gode til at vise deres værd, når det endelig gælder. De har ikke været suveræne som Holland, Portugal og Spanien har været, men lur mig om ikke de bliver bedre og bedre. Jeg holder dog stadig med Spanien, da de jo har fem Liverpoolspillere på holdet (Alonso, Reina, Arbeloa, Torres og Villa).

Billeder fra Fanø må I vente med, da vi havde glemt kameraet og derfor må vente på at svigerinden får sendt sine til os. Det kan dog nævnes, at Lene og jeg var ude og spise sammen uden børn – arrrrrgggggghhhhh dejligt, og at jeg har smagt tre slags spegepølser, flæskesteg, ølpølse, frikadelle, chorizofrikadelle og leverpostej fra Fanøslagteren.

For Fanø da

Nu tager familien et lille smut til Fanø, og det er ikke sikkert, at vi kan komme på nettet, så I må have tålmodighed med bloggen. Jeg lover, at der kommer dejlige familieglansbilleder, når vi kommer hjem, så hele verden kan se, hvor lykkelige, perfekte og velfungerende vi er.

Peace out.

What’s my name?

Overskriften på dette indlæg er titlen på et gammel nummer med den engelske punkgruppe The Clash, men nu er det også et spørgsmål, jeg må stille mig selv. Jeg skal jo søge en masse jobs, og det gør jeg så. Det betyder også, at jeg skal skrive skarpe superansøgninger, der ikke er til at tage fejl af. I forbindelse med ansøgningerne får jeg til gengæld en hel del breve og mails med bekræftelser på modtagelsen af min ansøgning. I går fik jeg et brev fra en arbejdsgiver. Brevet havde den korrekte adresse, men startede med ordene “Kære Allan, tak for din ansøgning”, hmm sjov fejl tænkte jeg indtil jeg for få minutter siden fik en mail fra en arbejdsgiver. Denne gang startede mailen med “Kære Elizabeth”, og nu er jeg for alvor i tvivl om, hvorvidt mine ansøgninger skiller sig helt vildt ud fra mængden. Ja og om jeg selv gør det.

What’s my name?

Det er altså Henrik, ligesom ham prinsen I ved.

Vreden

Det er måske tidligt, men alligevel er den her, vreden. Jeg er så vred. Jeg er pisse træt af at løbe rundt og faldbyde mig for ussel mammon og bare håbe på, at der er en eller anden rar mand eller dame, der får sympati for mig og ansætter mig i hans eller hendes geschæft. Jeg blev færdig med at studere i 2004 og udover mit korte arbejde på Brandbjerg Højskole, har jeg kun haft møgarbejde, hvor jeg har måttet indrette mig pænt og gå på kompromis med alt, hvad jeg stod for, og det bare for at få lidt status og penge. Nu gider jeg ikke mere. Nu vil jeg sgu til at sende ansøgninger ud, hvor jeg ikke faldbyder mig selv. Jeg vil til at forlange en superhyre for ikke at lave dagens gode gerning, fordi jeg er så pissehamrende god til alt og ser så sindssygt godt ud og er så vanvittig rar, at jeg er alle pengene værd.

Kære Claus Hjort Frederiksen. Du skal få dine fire ansøgninger om ugen, men det bliver i form af opfordringer ikke ansøgninger. Her er jeg, tag mig, hvis I vil, og hvis ikke, så klarer jeg mig nok endda på statens regning.

God bless.