Baggård

I en baggård med musik i ørene tænkes der på et kommende forår. Og mens kaffen bliver kold vågner det lille land stille op. Og så begynder vi at sende beskeder over diverse netværk i desperat håb om at nogen vil møde os i virkeligheden. Det vil de gerne, men de færreste tør.

 

Fredagsapati

Jeg har været på job, hvor jeg har støvsuget sammen med Lars von Trier og Hergé. Så har jeg sovet lidt til Den korte weekendradioavis, og derefter vasket op. Jeg er dvask og Malk De Kojn spiller i min radio. Jeg burde gøre noget, men har ikke så meget af det der overskud, som alle de unge er så vilde med. Jeg skal noget igen klokken 18.20 og det er som om jeg ikke helt kan finde ud af, at få passet noget ind i mellemtiden. Er bange for, hvad jeg kan nå og hvad jeg ikke kan nå. Burde cykle mig en kort tur, men ved ikke om jeg når det, og så ender det i stedet med timer foran en skærm i apati. Det er underligt. Jeg kæmper imod. Det lykkes at vinde i ny og næ. I dag er kampen stadig ikke afgjort.

TV og lørdag

I dag er jeg bare træt og uden det store overskud. Jeg vil se fjernsyn og drikke vand. Jeg vil spise rugbrødsmadder og holde med mit fodboldhold. Min telefon er i stykker og min ryg værker. Mit hovede er brugt efter mange mennesker og alt for mange indtryk. Nu accepterer jeg bare det rod, der nu engang er og ligger bare her og kigger på mit TV. Det er lørdag.

Vi går i kamp

Det er kvindernes kampdag. Om en måned skal alle strejke eller lock’outes. Det er vildt med al den kamp og gejst. Det medfører jo både det ene og det andet og folk slår ting op på Facebook, så vi kan få ændret både dette og hint. I mellemtiden sidder jeg bare her og kigger ud på sne og tø og tænker på, at det kunne være rart med et kram.