Godt nytår

Jeg ved sgu ikke om jeg får skrevet mere i år, så alle bloggens 2-3 læsere ønskes hermed et dejligt nytår.

I 2015 har jeg ikke lavet en dyt, der gav penge. Jeg har faktisk ikke tjent færre penge siden 1991, hvor jeg boede hjemme og ikke fik andet end lidt lommepenge hist og her. Det bliver der nok lavet om på i 2016, så vi ikke kommer til at flytte fra hus og hjem og boplads og have og alt det der hejs.

Til gengæld har jeg været ret så meget ude af Danmark i 2015. Jeg har været i England, på Tenerife, I Spanien, i Berlin, i Paris og senest i Hamborg. Ikke så ringe af en introvert type, der ikke er så meget for at rejse. Og det var faktisk kun i Berlin, at jeg fik det skidt. Det er en hel OK statistik.

Ellers så er de ting, der falder mig ind oven på 2015, at jeg gennemførte et cykelløb i bjerge, at jeg hjalp til og oplevede en masse på Odense Film Festival, at jeg havde en kæmpe fest på Tinderbox15 og at søde og dejlige Jürgen Klopp kom til Liverpool for at frelse verden.

Kram til alle og dejligt nytår. Liverpoolbogen kommer i 2016 – det lover jeg sgu.

Jeg læser ikke en skid

Det står stille på læsefronten. Det er dumt, men det er også sådan det er. Måske man skulle gå i gang med at læse et eller andet dumt…………….eller klogt. Måske bare gå i gang. Til gengæld har jeg igen igen været på kunstmuseum og set et kunstværk. Det er en hængekøje på et museum og derfor et kunstværk. Tillykke med det.

Introvert og feminist

Det kan komme bag på de fleste, men jeg er åbenbart både introvert og feminist. Det er noget værre noget, og man skal passe på med at undersøge ord og ting hele tiden, for man får så mange titler pålagt sin til tider svage personlighed. Jeg vidste nok godt, at jeg var introvert, men ikke lige, at jeg også var feminist. Men jeg har lige læst at feminister går ind for ligestilling og at det sådan set bare er det de står for. Den er jeg jo med på. Personligt har jeg vel gjort en hel del for at nedbryde det patriarkalske samfund ved både ikke at blive til noget og samtidig være sådan en, der henter børn og hjælper til i skolen.

En introvert feminist. Så er man da noget.

TV-serie blues

Jeg kan huske, da jeg var en bette knægt og så Silas på TV. Det var i en efterårsferie og der kom et nyt afsnit hver dag. Fredag var det så afsluttet, og jeg fik helt ondt i maven over, at det var slut. Nu kom der aldrig mere Silas, og det gjorde mig ked af det. Siden dengang har jeg savnet Silas, hvis titelmelodi i øvrigt var den eneste jeg nogensinde lærte at spille på blokfløjte af musiklærer Vagn Pedersen. Nej det passer ikke, at jeg har savnet Silas, for jeg er jo blevet voksen og har set mange serier siden. Ja jeg skrev endda speciale om TV-serier. Jeg hævdede vist at Twin Peaks var noget nyt og noget, der ændrede måden at se TV på. Det er der vist så lige kommet en bog om, så det er meget skægt. 

I dag blev jeg så færdig med sæson fire af The Walking Dead. Selvom det jo er en ret sort serie, så var sæson fire lige en anelse mere sort end de andre, og det var godt. Zombier og blod og knive og slagsmål er bare herligt. Men nu er Rick og de andre fanget i en togvogn, og jeg aner ikke, hvordan de skal klare den. Jeg må skaffe mig sæson fem, så jeg kan få min lyst styret. Åhh de cliffhangers. Åhh og Åhh og hvor er det fantastisk, at vi stadig hopper på limpinden eller hvad filan det nu hedder. 

Fedt lige nu

Det er fedt lige nu at se Rasmus Falk score i tre minutters overtid på Odense Stadion. Ikke at jeg er OB-fan, men sådanne mål er bare det, der gør fodbold til noget særligt fint.

Så synes jeg også The Walking Dead er fedt. Jeg er klar over, at den ikke er i toppen af poppen sammen med eksempelvis Breaking Bad og The Wire og sådan, men jeg nyder at se den. Jeg nyder at se en masse blod og en masse zombier blive slagtet.

Google Chromecast Audio, så jeg kan afspille musik trådløst på mit anlæg.

At det snart er jul. Det er rart nok. Vi skrider, men sådan er livet jo i ny og næ.

At jeg har så mange gode venner i mit liv. Det er fanderme fedt.