Arbejdsmarkedet

Nu er jeg nået til en erkendelse. En erkendelse af, at jeg ikke kommer i job, hvis ikke, der sker noget radikalt. Så er spørgsmålet bare, om jeg ønsker noget radikalt, eller om jeg ønsker tiden som arbejdsløs. Jeg er begyndt hos anden aktør og kan mærke, at aktivering og samtaler presser sig på, hvilket også er fint nok. Men. Jeg er en kapacitet, der skal bruges i dette land. Så nu vil jeg prøve at finde mig et arbejde med noget støtte, enten i form af en virksomhedspraktik eller i form af et privat løntilskudsjob. Så hvis der er nogen derude, der kender til noget, som de synes lige er mig, men ikke ved om stederne har penge, så er jeg altså villig til at arbejde gratis i starten. Det skal bare være spændende.

Jeg vil i den forbindelse lave en uopfordret ansøgning, som jeg vil sende rundt. Her har jeg fået lovning på hjælp fra reklamebranchen, så det skal nok blive godt.

Jeg er i øvrigt glad. Solen skinner. Jeg skal i sommerhus med Mathias og Super Jensen. Jeg har købt to film, The Host og The Ring (japansk version), og så er jeg ved at læse Frygtelig lykkelig – er der i den forbindelse nogen, der vil med mig i biografen og se filmudgaven?

Når nu det bliver mørkt

og trist og satans humør igen. Så drømmer jeg mig tilbage til de gode dage. De dage, jeg aldrig glemmer, og som altid vil bestå, og som vil komme igen. Dage med glæde. Dage med sjov. Dage med kærlighed.

http://henriksrc.blogspot.com/2008/06/fantastisk-sndag-i-den-danske-hovedstad.html

http://henriksrc.blogspot.com/2007/12/nana.html

http://henriksrc.blogspot.com/2008/09/det-er-sgu-dejligt.html

Lots of love from here to eternity

Ps. i morges lokkede Aske Nana til at spise hundekiks. Sej knægt.

Skal man være nervøs

Jeg ved ikke, om vi skal til at være lidt smånervøse her i huset. For ikke så lang tid siden fandt vi ud af, at HA’s nye klubhus ligger på samme vej som Askes vuggestue, og i tirsdags var der ved gud drive by shooting på Skibhusvej. I nat var der så et overfald bag banegården på en med tilknytning til rockermiljøet. Skal nervøsiteten brede sig, eller skal vi tage den med ro? Vi tager den nu helt med ro, da vi ikke er med i hverken den ene eller anden bande for tiden.

Her er lidt om det hele. Snus selv lidt rundt på Fyens.dk og find mere, men I skal ikke være nervøse, for vi har overhovedet ikke lagt mærke til det, udover et par fotografer på Skibhusvej. http://www.fyens.dk/article/1101476:Odense–Skud-kunne-vaere-draebende

Vinterbørn igen

Det er i øvrigt sjovt at se, hvordan de gravide damer i Vinterbørn hyggede sig i filmen. Lene og jeg var lidt overraskede, da vi så, at de røg cigaretter, men det var jo en anden tid dengang. Da damerne så delte en flaske rødvin, måtte vi altså grine lidt. Og da Helle Hertz så hev en flaske Rød Ålborg frem, var Lene altså færdig af grin. Man må sige, at vi lever noget sundere i dag.

Pjat

Her til aften har Lene og jeg set Vinterbørn, og den var slet ikke så skræmmende, som jeg frygtede. Det var faktisk en fin lille film, som dog ikke kan anbefales til mænd under 30, da man skal kende lidt til livet og sådan for at kunne klare filmen. Tror mange ville finde den latterlig, men det er den nu ikke. Sjovt er det, at man ser en fødsel på helt tæt hold i filmen. Altså ikke the american way med en kvinde, der skriger lidt og så et klip til en fin nyfødt 3-årig baby. Næh nej her ser man alt, og jeg mener alt. Da jeg læste film- og TV-kundskab skulle jeg til en eksamen skrive om den danske film Ang. Lone, som også er fra de glade 70’ere. Også her er det kvindelige køn udstillet lige op i kameraet om jeg så må sige. Her er det bare en abort og ikke en fødsel, man ser. De var sgu lidt vildere i 70’erne, hvad angik brugen af dokumentar i filmene. Ang. Lone kunne jeg faktisk også godt lide, selvom den er totalt 70’er socialrealisme.

Til hundene

Jeg er på ingen måde til hundene, men jeg er bare vild med Peter Sommers sygt vildt og helt og aldeleles dejlige plade – få den så købt.

Jeg har jo haft fødselsdag og blevet år og fået kage og kaffe, men inden det var jeg lige til 50 års fødselsdag hos smukke Bente Stamp. Det var faktisk lige inden, ja faktisk dagen før, og jeg kom i seng klokken 04.30 hos The Rosenbergs, men nåede alligevel i sommerhus til hygge og kage og fisk og kød. Jeg fik fine gaver. Af min smukke kone fik jeg et Digital Video Kamera fra Sony, så nu skal jeg til at optage underlige undergrundsfilm, jeg kan lægge ud på nettet under synonym – det bliver fanderme fedt. Jeg skal nok også optage og redigere min familie i et langt træk og et væk.

I morgen skal jeg til møde i A-kassen og sikkert opdage, at jeg hverken søger nok jobs, er pæn nok i tøjet eller i det hele taget ikke nogen speciel god dreng. Men skidt med det, for når jeg kommer hjem læser jeg bare lidt Jørgen Leth og så bliver jeg da glad og mig selv igen.

Hvor gammel skal man i øvrigt være for at være amoralsk, og hvem definerer dette? Det er vel ikke også Claus Hjort.

PS. Hvorfor kan finanskrisen ikke kun gå ud over fede mænd med klamme slips?

Det er blevet Sommer

Der er dømt Sommer-tid her i det lille hus på Emilievej. Jeg har nemlig købt den seneste plade med Peter Sommer og jeg er mildest talt imponeret. Det er en møgfin plade. Den starter med titelnummeret, der brager ud af højttalerne og lader små jyske drenge stå og ryste i bukserne. Det er virkeligt fint og ret hårdt. Det bliver blødere henad vejen, men aldrig for blødt. Jeg har ikke altid været vild med hr. Sommer, men nu er jeg omvendt. Totalt omvendt. Dejligt, at man kan hente musik på Itunes, så impulskøb er mulige døgnet rundt.

Tag chancen og køb pladen – den er møgfin.