Kafkask

Ja så endte det med, at jeg meldte mig arbejdsløs indtil jul. Så nu søger jeg job og alt muligt. Jeg har dog et problem. Jeg har smidt mit nøglekort væk, så nu er jeg ude af stand til noget som helst. Jeg har dog fået bestilt et nyt, selvom det ikke var nemt. Jeg vejer også under 90 kg nu. Det er fint. Verden er skør.

I morges så jeg en mand gå rundt med en blæser og blæse blade væk. Det gør mig altid glad. Jeg var tæt på at stå af cyklen og give ham en krammer. Jeg er dog ikke altid så udadvendt, så jeg cyklede bare smilende forbi ham. Med lidt held, står han der igen i morgen.

A-kasse eller not to A-kasse

Oh og ak og ve og sikke jeg lige sidder og overvejer. Jeg er medlem af en A-kasse, da jeg jo er et fornuftigt menneske. Jeg er også medlem af en fagforening. Jeg modtager ikke noget fra min A-kasse, da jeg bare ikke orker systemet. Jeg modtager heller ikke hjælp fra min fagforening, da jeg ikke er i job og ej heller har brug for deres hjælp.

Men hvorfor så overhovedet være medlem? Hvorfor ikke spare de penge, når jeg nu alligevel ikke gør brug af skidtet? Fordi der kunne komme slemme tider. Men så kunne man jo melde sig ind igen, kunne man ikke? Jeg er ved at starte virksomhed op, og selvom vi ikke kommer til at tjene alverden, hvis overhovedet noget, så er det også et problem i forhold til A-kassen. For er man så til rådighed for arbejdsmarkedet? Hvis svaret er nej, så er der lukket for dagpengene. Hvis svaret er ja, skal man søge fuldtidsstillinger alt, hvad man overhovedet orker.

Så hvis jeg ikke får dagpenge, bør jeg så ikke melde mig ud af A-kassen? Man bliver jo ikke mere arbejdsløs end jeg er nu. Det er jo som at have en ekstra forsikring man ikke har brug for.

På den anden side, kan jeg jo også hæve mine dagpenge og søge mine jobs og så melde mig fra, når den tid kommer. Så kan jeg jo få mig en ekstra cykel eller noget.

Mette Frederiksen

I går så jeg også tv tv tv. Jeg så Michael Jeppesen møder…..Bodil Jørgensen, Uffe Elbæk og Mette Frederiksen. Bodil og Uffe er mine typer. Skæve og skøre og kreative. Mette virker skræmmende. Jeg er så fordomsfuld over for magtfulde kvinder. Havde hun været en mand, havde jeg ikke tænkt videre over udsendelsen, men det gør jeg nu. Jeg stempler hende som skræmmende fordi hun er en kvinde, der er nærmest overskarp i sine formuleringer. Hun er åbenbart en hård chef, men er det ikke også det vi har brug for i de satans ministerier, så det ikke er embedsmændene, der bestemmer det hele. Jeg tror faktisk godt, at jeg kan lide Mette Frederiksen. Jeg er ikke sikker. Hun splitter mig. Hvis Venstre vinder næste valg, så tror jeg at Mette bliver formand for socialdemokratiet og statsminister om 4-5 år. 

Tænk at være barn af en minister. Så ser man vel aldrig sin mor eller far. Det må bære underligt. Mine børn ser mig konstant. Det er måske også lidt underligt. 

TV TV TV

Mandag var det afslutningen på True Detective. Det var fremragende. Jeg blev måske en anelse skuffet over slutningen, men det er måske nok fordi, at det hele var så godt, at det gik direkte i sjælen. Lene var bange. Det var jeg nu ikke, men jeg havde det heller ikke godt. True Detective er fantastisk, og jeg er glad for at DR3 lige smed den på programmet til os, der ikke har HBO.

I dag har jeg holdt næsten hjemmedag. Jeg har dog også løbet næsten syv kilometer med Jesper, men jeg blev sgu så forpustet. Jeg har set tre afsnit af Indefra med Anders Agger. De handlede om Christiania, AGF og et ældre tyrkisk ægtepar. Det er godt TV og Anders er en god mand fra Juelsminde, som er en god journalist.

I går så jeg 1989 af Anders Østergaard. Temaet var vildt spændende om Ungarns rolle i jerntæppets fald. Stilen var ikke helt min. Der var lavet noget smart noget med at lægge stemmer på politikerne fra dengang. Det var altså en slags fiktion, der også var fakta, men så alligevel ikke faktion og måske alligevel ren fakta. Hmmm. Interessant film og respekt til endnu en Anders for at lave noget, der er anderledes. Jeg ved dog ikke bare helt om det er min stil.

Og til slut må jeg bare sige, at jeg er blevet totalt vild med Matthew McConaughey. Han er jo fantastisk i både True Detective og Dallas Buyers Club. Jeg må se at få set Mud og den der De Caprio film om ulven på Wall Street.

Verden er vidunderlig

Verden er vidunderlig. Jeg er frustreret, men verden er sgu vidunderlig. Mere vækst mindre fornuft. Mere vækst mere forurening færre penge til u-landene. Jeg hører hip hop igen. Det er OK. Jeg hører også White Stripes. Jeg kan ikke tage mere ind. Jeg synes verden er vidunderlig. Verden er som i True Detective. Ingen hører efter alligevel. Jeg er vild med Rust og Marty. Jeg ser fjernsyn og maler en dør. Jeg laver ikke noget. Jeg kigger ind i en skærm. Hvor er virkeligheden da blevet af? Word UP. Fuck min højdeskræk. Fuck min smerte. Skyd det hele ned. Brænd det hele af. Vi er på vej ned i et stort sort hul. Det har vi alle dage været, så hvorfor ikke bare feste. Lad musikken spille mens Titanic synker, synker og synker igen og igen.

Movember

Jeg er så evigt træt af kendte mennesker og velgørenhed. Jeg er så træt af Movember og Team Rynkebys ture til Paris. Så træt af folk, der løber penge ind. Hvornår begynder folk at gøre noget i stedet for at være så forbandede pseudoagtige. Se mig jeg cykler op ad et bjerg, og jeg gør det i en god sags tjeneste. Det giver INGEN mening. Som Manics engang sang: ” if you really care wash the feet of a beggar. Så tag det latterlige overskæg af og stik en narkoman en seddel i stedet. Og I behøver ikke fortælle det til nogen, at I gør det. 

Folkeklubben

For et års tid siden holdte min frue og jeg fødselsdagsfest. Vi fik mange fine gaver selvom vi ret beset ikke mangler noget som helst. En af gaverne var et gavekort fra Søren. Et gavekort til Itunes, hvor jeg så skulle købe noget musik, som Søren havde udvalgt. Et af de albums, jeg skulle købe var “Nye Tider” af Folkeklubben. Jeg kendte dem ikke, da jeg ikke har interesseret mig for ny musik i mange år. Jeg købte og blev begejstret. Danske tekster så fine og musik af en folkeagtig slags. Pladen rørte mig, så da jeg forleden var i Recordpusher i Odense, købte jeg Klubbens nyeste plade, som slet og ret hedder “Danmarksfilm“. Recordpusher forhandler kun gode gammeldags vinylplader, men mange plader har også en downloadkode, så man også kan få dem til alle sine herlige digitale devices. Jeg kunne dog ikke finde en sådan kode på Danmarksfilm, så jeg skrev på Folkeklubbens facebookside og spurgte dem ad om en sådan kode fandtes. Det gjorde den ikke.

Men så kom der en privat besked fra Folkeklubbens trommemand. Han ville gerne have min e-mail, for så ville han da lige sende mig en digital udgave af pladen. Og det fik han og det gjorde han. Det var så overraskende fornemt. Så nu er jeg udover at være begejstret for musikken også svært tilfreds med bandet som mennesker. Service er der jo ikke meget af i det her land længere.

Folkeklubbens plader er fantastiske. Små perler i en verden af dårlig musik. Køb dem og bliv glad og rørt i hjertet. Det er det hele værd.