Og så blev det nummer fem

Jeg havde skrevet et indlæg i mit hovede, men fandt ud af, at nummer fem var nummer fire, og nu er det om igen. Nummer fem er nemlig med de der Beastie Boys igen. Det er opfølgeren til Licensed to Ill, og den hedder Paul’s boutique. Jeg hørte meget hip hop i denne periode, men det var der ikke mange andre, der gjorde. Hvor man i dag hører (dårlig) rap allesteder, var det i 1989 meget begrænset. Jeg kan huske, at jeg hørte meget radio dengang. Og der var et program, hvor det var Soulshock og Kenneth Bager, der spillede musik. Det hørte jeg på mit værelse i Tranbjerg. Det var mest house og remis og sådan. Men af og til spillede de også god rap, og så var jeg glad. Det var i dette program, jeg hørte den første single fra Paul’s boutique. Den hed og hedder Hey Ladies, og var meget anderledes end den første plade. Jeg syntes, at der var gået en uendelighed siden Licensed to Ill, men det var kun to år efter mit køb i Fona med Henrik Skovby. Jeg købte Paul’s boutique med det samme den udkom. Jeg elskede at ligge på min seng og høre musik. Og læse teksterne. Og til tider falde lidt i søvn til musikken efter en lang dag i skolen. Det var mit frirum. Jeg husker, at jeg til at begynde med blev skuffet over pladen. Den var jo ikke som den gamle og slet ikke så fængende. Den solgte i øvrigt heller ingenting og blev et kommercielt selvmål for drengene. Men. Og med men, mener jeg men. Den havde noget. Cd-coveret kunne foldes ud og så stod teksterne skrevet i en lang smøre. Hver gang teksten til et nyt nummer startede var det markeret med en lille fisk. Teksterne var skæve og skøre og helt fantastiske. De fangede mig, og jeg hørte pladen igen og igen for at komme ind i teksterne, og lidt efter lidt fangede musikken også. Og efter mange gennemlytninger var jeg helt solgt. Jeg havde aldrig hørt noget lignende. Den dag i dag kender jeg ingen andre end mig selv, der har denne plade. Den er anderkendt som værende en milepæl inden for hip hop. Det var meget typisk for den tid, at jeg hørte musik ingen i min klasse gad høre. Det var bare mig og Paul’s boutique på værelset.

 

 

Print Friendly, PDF & Email