For zlatan, hvor det dog er fedt at cykle. I dag blev det til 47 km på racercyklen sammen med unge Morten. Det gør mit humør så fint, min dag så god og mine bukser så store. I de seneste år har sport været forbundet med smerte i min lille verden. Efter hver fodboldkamp har det været en kamp at få tøj på og gå op og ned ad trapper. Lyske, ankler, ryg og knæ har alle gjort så forbandet ondt. Nu er det kun musklerne, der kan gøre ondt, når det går stejlt op ad Boels Bro eller Vissenbjergbakken. Og så er det kun lige blevet april, og sommeren og foråret er kun på vej. Turene nu er kolde og i stiv vind. Om kort tid er det i solskin og i korte bukser og med fuld fart hen over stepperne. Me like.
I går holdt jeg i øvrigt tale for Sørens afgående 3g-klasse 3m i forbindelse med deres gallafest eller hvad det nu var, at det var, for jeg var ikke til stede. Talen var optaget og blev vist via Youtube. Fed og sjov ide fra Sønne, så er det bare om min præstation var god nok. Hvem ved, måske bliver talen offentliggjort på denne blog.
I aften får jeg besøg af nogle af mine tidligere elever fra Brandbjerg. De var de første, jeg prøvede at undervise, og at de her 5 år efter stadig vil se mig, er forhåbentligt et udtryk for, at jeg klarede det OK dengang i 2005.
Job går fint, og meget tyder på, at min ansættelse kommer til at løbe længere end 31.12. Der er i hvert fald projekter nok at give sig til.
God lørdag til alle, og 100% kærlighed herfra og ud i det danske land.
