Det er nat. I soveværelset ved siden af ligger Lene og børnene. Jeg ligger på sofaen i stuen og hører musik på min telefon, som jeg også skriver dette på. Udenfor er der stille på trods af, at mørket er lyst op af mangt en elektrisk pære. Det er snart jul, ja faktisk er der under 14 dage til. Det gør ikke noget. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Tiden går. Jeg husker stadig, hvordan jeg så frem til årtusindeskiftet. Om hvordan jeg så ville være 27 og voksen. Det er nu elleve år siden. Elleve hurtige år. Men det ved Egypten intet om. Her er heller ingen hajer, kun finner. Dårlig joke og tilbage til soveland med mig.
