Egypten. Ankommet i Egypten efter 11 timers tur fra Odense til hotellet i Makadi Bay. Hotel er måske så meget sagt – det er snarere en helt lille by af små lejligheder og swimmingpools. Jeg kan godt lide hoteller, det her er jeg mere ulden over for. Ved et normalt hotel er det bestemt, hvor man spiser morgenmad og alting er centralt og derfor også trygt. Her er det anderledes. Der er flere restauranter og mange barer. Og alt er betalt på forhånd. Alt er inkluderet i prisen, så det er bare at kræve. Bare at spise. Bare at få de smilende egyptere til at springe. Det er underligt. Det føles som om man er overklasse. Jeg er ikke overklasse og har aldrig været det. Jeg ønsker heller aldrig at blive det. Jeg hører til i midten af samfundet. Der, hvor alt er middel. Der, hvor alt er lidt gråt og dog alligevel trygt. Her er ikke gråt. Her er orange. Og blåt og grønt. Vi er placeret som et lille samfund ude midt i ørkenen. Bygningerne har alle en orangeagtig farve. De er ikke orange, som en appelsin, men mere over i det lyserøde uden dog at blive lyserøde. Og alt ligner alt. Det hele er ens, og man kan ikke se forskel på, hvilket hotel, man går rundt på og i. Det hele er ens. Det er folkene også. Både de lokale egyptere med deres venlige smil og lille overskæg og de tilrejsende mennesker, hvor jeg for en gangs skyld på ingen måde er blandt de tykkeste.
