I går spillede gode, gamle og temmeligt vegetaragtige Morrissey på Posten i Odense. Det var en stor fornøjelse. Både at se Morrissey, men også at se gamle venner igen. Der var både Søren, Tine, Ove, Tony, Hjelm, Søren Bitch og mange andre fra den svundne, dystre og alligevel meget smukke Århus tid. Der var også Kasper og Rune fra Odense og Claus fra Højskolen og og og. Smukt. Koncerten var super sej og høj. Den midaldrende herre fra Manchester havde samlet et energisk og ungt band, der fanderme forstod at give den gas. Aftenens højdepunkt var min egen gamle favorit, How soon is now – den fik godt nok pedal……..og trommer. Super super sej trommeslager i øvrigt.
Da koncerten var slut, gik der provins i lortet. Vi kunne ikke købe øl i baren og en i øvrigt høflig udsmider bad os rykke mod udgangen. For fanden Odense. Det er måske første og eneste og sidste gang, der bliver udsolgt på Posten, så hvorfor smide folk ud bagefter? Hvorfor ikke lade dem hænge lidt ud, og nyde et par øl og få et godt indtryk af stedet? Næhh nej, gå med jer, nu er klokken 22 og så er baren lukket. Åhhhhhh gud.
Jeg er nu stadig glad.
Jeg kan ikke helt greje mit nye job. Jeg gør, hvad jeg kan, men jeg kan ikke helt greje det. Hmmmm, men jeg er glad. Glad for Århusdage, Manics, Morrissey, børn, kone og hækken, der netop er blevet klippet.
Du står sgu da også helt fremme hele tiden til de koncerter. Det er så sejt!! Og super fint billede.
Og jeg er forøvrigt sikker på, at Den Smagløse havde åbent, så I kunne bare være gået derhen.
Billedet er jo tyvstjålet fra Fyens Stiftstidende, så det har jeg ikke nogen ære i.
Vi gik på Café bio og drak en øl bagefter, men vi passerede "smageren",som ganske rigtigt havde åbent en mandag aften.