Jeg skal være kreativ. Det kræver mit nyeste nye job i mediebranchen. Men jeg er jo producenten. Jeg er jo ham, der får ting til at køre og ikke får idéerne – næh lad folk som Tue om det. Jeg skal bare stå bagved og give gode råd. Være Kloge Åge uden selv at involvere mig for meget i projektet. Nå men sådan er det nu bare ikke i den virkelige verden.
Når de nye studerende starter på deres uddannelser til efteråret, skal vi have dem til at lave små videoklip som de skal lægge op på Usite. I den fine forbindelse skal jeg komme med forslag på temaer til disse klip. Jeg skal sælge projektet. Være sælger. Få dem til at føle en craving for at være med i projektet. Det er svært. Jeg tænker praktisk. Jeg tænker det muliges kunst, men hvad med alt det andet? Hvad med det sjove og det kreative? Op på hesten Henrik og i gang.
Jeg var forbi mit tidligere arbejde i mandags. Min tidligere kollega Árni har været så heldig at blive fyret, så han holdt lidt farvel tam tam. Kan man være heldig med at blive fyret? Ja det kan man. Jeg vil ikke komme ind på de nærmere omstændigheder, bare slå fast, at Jobcenter Odense nok ikke har vist sig fra sin allerbedste side i denne sag. Vorherrebevares et sted at arbejde. Árni har et alvorligt handicap. Han er flink. Han er faktisk vildt flink. Når borgerne kommer til ham, prøver han altid at gøre det bedste for dem. Det duer bare ikke. Det duer ikke. Det duer bare ikke. Det duer på ingen måde. For arbejdsløse er jo dovne mennesker, der skal have tæsk med en våd søndagsberlinger fremfor at få deres egne idéer og ønsker realiseret.
Det regner udenfor. I aften skal jeg spille fodboldkamp. Nu er banen blød. Det er dejligt.
Jeg kom til at købe en billet til Bruce Springsteen i Herning den 8. juli. Det var slet ikke meningen, men nu fik jeg den altså tilbudt. Så nu står den på Manics på lørdag, Morrissey på mandag, Bruce i juli og The National i august. Jeg er godt nok young and wild.
