Mandag

Det er mandag i sommerferien og alt er stille. Folket er taget på ferie og jeg sidder stille i min have og tillader mig at nyde den danske sommer. Og så sidder jeg bare her og undrer mig lidt over livets herlige tilfældigheder. Undrer mig lidt over, hvorfor jeg er gået i stå med at læse, men tænker så, at det er fordi, der er sket så meget nyt på det seneste. Sådan er det jo. Man kan jo kun lige nå de ting, man når, og jeg har da både vasket tøj og flyttet og set VM og cyklet og været på festival på det seneste. Og det er så fint. Gud hvor jeg holder af provinsens ro og afslappethed. Det er så fint. Om lidt vil jeg gå i Rema og handle lidt. Måske jeg vil købe ind til at lave spaghetti med tomatsovs i aften. Måske jeg bare køber is. Man ved det aldrig. Det hele beror på tilfældigheder.

Print Friendly, PDF & Email