Hjem til Århus

Jeg kom hjem fra Århus i går. Nu er jeg så på vej derop igen. Jeg skal i skifteretten. For 3 uger siden anede jeg ikke, hvad en sådan ret var. Da min daddy døde, klarede storebroderen det hele. Men nu er jeg den. Nu er jeg sidste mand på træet og skal klare sagerne. Et bo skal deles, der skal betales arveafgift, og alle skal være glade i sorgens stund. Jeg tror mange familier får problemer med arvespørgsmålet. Det nægter jeg at få. Det skal bare ordnes på en pæn og sober måde. Min mors mand skal have det så godt som muligt. Og det får vi styr på. For jeg er den. Tik sagde det. Så blev jeg den. En dag siger jeg tik til Aske og Nana. Og så er de den. Livet er nu forunderligt.

Print Friendly, PDF & Email