Jeg kunne godt lide Lance Armstrong, da han cyklede. Der var noget sejt og uovervindeligt over ham. Han blev en ung verdensmester i øsende regnvejr i Oslo og jeg forudsagde at han ville vinde Tour de France. Det gjorde ham også. Hele syv gange stod han øverst på skamlen efter tre ugers cykling rundt i Frankrig. Men hvad med det der doping? Tjah han blev aldrig nappet og alle andre var jo også dopede. Lance var stadig den bedste. Men så læste jeg Tyler Hamiltons bog og alt ændrede sig. Lance fremstod pludseligt som et grimt magtmenneske, der korrumperede cykelsporten og manipulerede med alt og alle. Nu har jeg mistet alt for cyklisten fra Texas.
Torsdag nat er der tv med Lance. Han bliver interviewet af selveste moderen af dårlig amerikansk følepøletv Oprah, og det lugter langt væk af et erkendelses interview. Det skal ses. Spørgsmålet er bare om jeg skal stå op midt om natten og se det, eller om jeg skal spille cool og vente? Et interessant og vitalt spørgsmål i denne åh så moderne verden.
Sendt via Blogsy