Han var ret stor, da vi læste. Søren blev vist nok træt af ham. Jeg hører de gamle plader i ny og næ. I dag har han fødselsdag og er blevet gammel. Han har dog stadig overraskende flot hår og har lavet en ny sang. Jeg ved ikke om jeg er i ekstase over sangen, men på en eller anden måde kan jeg godt lide videoen.
Jo jo, jeg blev lidt træt af ham. Men derfor er der stadig en masse gode sange. Diamond Dogs er da fx et megagodt album.
Jeg ved ikke med den nye – isoleret set er det jo en hyggelig, men lidt kedelig sang. Den henter meget af sin kvalitet i Bowies patos, som er stærk i dette nummer. Der er noget rørende over en gammel mand, som opsøger en scene fra en svunden tid. Det kan jeg godt lide.
Jeg tænker at Bowie meget er l'art pour l'art, hvis man kan tillade sig at skrive noget sådant klokken 08.00 en torsdag morgen. Det gør og gjorde, at man når et mæthedspunkt, når man som dig og mig savner autencitet og well you know. Nok også derfor at Bruce altid vil være den største i mit liv. Ham kan jeg relatere til, Bowie føler jeg mig nok altid sådan lidt intellektuel underlegen i forhold til. Jeg tror ikke Bowie er vildt hyggelig at drikke øl med, selvom han virker rar nok. Der vil nok gå for meget Joyce og andet litteratur i den. Ting jeg ikke forstår mig på.
Helt enig. Det tiltalende ved den nye video er jo nemlig det skær af autenticitet, som den kaster over sangen.
Er du for resten ved at læse Bruce-biografien?