Det sædvanlige

Burde få skrevet den der ansøgning til at blive i mit arbejde, men den skriver godt nok ikke sig selv. Endnu engang skal jeg til at overbevise folk om, at jeg skal have et arbejde, og gud, hvor jeg gider. Og på ingen måde gider og slet ikke gider. Burde skrive en ansøgning om, hvor mange dollars man kan tjene på mig. Om hvor mange D-mark jeg kan spare biksen for og alt muligt andet, men jeg kan slet ikke få mig selv i gang. Hvis jeg i halvandet år har jobbet uden at nogen har lagt mærke til det, så betyder en lille side med bogstaver jo ikke en pind/dyt/skid.

Her er i stedet en ansøgning til et andet job.

Jeg ønsker inderligt stillingen som internetsurfer hos jer. Jeg lover, at arbejde både i weekenden og om aftenen og oveni hatten vil jeg gå så vidt som til at sige, at jeg gerne arbejder alene, men også gerne deler ud af links og diverse sjove film og billeder. Jeg påtager mig også gerne den ekstra opgave det er, at holde mig orienteret om tidens popmusik og populærlitteratur. Faktisk vil jeg vove den påstand, at jeg både kan surfe og høre popmusik samtidig. Til trods for, at jeg er af hankøn er jeg altså i stand til at multitaske. Jeg vil også være i stand til at opdatere min facebookprofil flere gange i timen, samt twitte til husbehov og skrive blog, når det kræves. Jeg vil konstant være vidende om alt i fodboldens verden og kunne fortælle vidt og bredt om Liverpools resultater for både 1. og 2.-hold samt ungdomshold. Jeg vil også være i stand til at viderformidle løse rygter og krøllede tanker. Jeg håber meget at høre fra jer.

Kys og kram

Henrik

Print Friendly, PDF & Email

3 meninger om “Det sædvanlige”

  1. og når der står nikoandnina sagde, så mener jeg Nina sagde.
    Vi er så gammeldags at vi ud over fællesøkonomi og adresse (børn osv.) har en fælles mailadresse hos det der firma Google….

  2. Fællesøkonomi er det nye sort. Fælles mail er dog ikke så godt. Det er snarere det nye hessian.

    Og jeg er bestemt også fan af dig Nina.

Lukket for kommentarer.