Måned: august 2008

Det er synd for mig. Jeg er syg og drikker te, spiser kiks og ser alt det OL, jeg kan komme i nærheden af. I øjeblikket er mit syn fanget af de danske håndboldherrer, der ikke helt kan få spillet til at fungere. I går gik jeg glip af en tur på pub og et besøg hos Bo. Jeg hoster og er træt og har herremeget gult slim i lungerne, hvis nogen skulle være interesseret. Hvorfor er det, at sådan en omgang bare altid er værre for os stakkels mænd end for de svage kvinder? Hvad har de gjort, siden de skal have det så nemt.

Skulle nogen i øvrigt savne noget engagement hos danske tv-kommentatorere, vil jeg foreslå, at man ser kajakslalom på DR2 – det er simpelthen et par fantastiske typer, de har fået til at kommentere her.

Nu vil jeg igen have lidt ondt af mig selv og glæde mig til, at Lene kommer hjem med chokolade til mig.

Hvorfor stopper en Ipod med at spille efter hvert album? Hvorfor fortsætter den ikke bare med det næste?

Hvorfor er det så svært at finde et job, når man er sådan en som mig? Hey, jeg er jo både klog, dygtig, køn og noget mere jeg ikke lige kan huske.

Hvorfor holder jeg med AGF?

Hvorfor vinder Liverpool aldrig det engelske mesterskab længere? Det gjorde de altid, da jeg var lille og verden var meget større.

Hvad skal man egentlig stemme til næste valg?

Er internettet andet en tidsfordriv?

Hvorfor er lykken så lunefuld? (sunget af Lars H.U.G.)

I dag har jeg været alene med mine to dejlige unger. Det startede nok ikke helt optimalt i morges, da Nana valgte at tisse på hendes far hele to gange inden for ganske kort tid, men dagen er nu gået helt super duper. Nana har slet ikke savnet sin mor eller dennes bryster, og har i stedet nydt at være med far og få lov til at spise rugbrød, ris, kiks og en lille smule chokoladekage. Vi var nemlig på besøg hos Lizette, der havde bagt en dejlig chokolokokage. Aske spiste meget, men kunne bedst lide glasuren.

Nu sover de to unger sødt. Jeg hører Bob Dylan, laver lidt træningsprogrammer til fodbold og ellers går det stille og roligt. Jeg går snart i seng, så jeg kan være frisk til i morgen, hvor min kønne unge viv vender hjem igen.

Jeg var i går i biffen med Tony. Vi så The Dark Knight, og hvis ikke jeg husker helt forkert, så nød vi begge filmen. Jeg synes ikke den er helt lige så god som Batman Begins, men den er stadig super duper cool, og klasser bedre end, hvad der ellers er lavet af superheltefilm. Det er sjovt at tænke på, at Christopher Nolan (Memento) og Bryan Singer (Usual Suspects) var begge to super lovende filminstruktører, der havde lavet to af de mest interessante amerikanske film i 90’erne. Begge fik de muligheden for at lave en klassisk superheltefilm. Nolan lavede en superfilm med Batman Begins, men Singer lavede en værre omgang hø med Superman Returns. Nolan fremstår nu som måske den mest interessante mainstreaminstruktør i USA. Jeg håber, han fortsætter med Batmanfilmene, men også, at han vender tilbage til mindre film, som eksempelvis Memento var det.

Apropos film, så har Lenes arbejde kontaktet hende og spurgt om jeg ikke kunne lege vikar for en af deres medielærere i september måned, da han skal på barsel. Det kan jeg godt, så i september bliver jeg vigtig, får travlt og tjener mine helt egne penge.

Og så lige tilbage til Batman. Heath Ledger er god som Jokeren, Christian Bale er god som Batman, men på en eller anden måde er jeg bare mest begejstret for Michael Caine i rollen som Alfred. Han passer perfekt.

I am out of here, men inden jeg går, så læs lige, hvor vilde nyhederne er i Danmark for tiden. Tryk her og bliv oplyst, overrasket og imponeret.

I aften er Lene i biografen med en kollega, så jeg sidder bare her og lytter til tidens musik. Lige nu hører jeg faktisk Eels’s fantastiske album Daisies of the Galaxy, men det er slet ikke dem, jeg vil berette om. Det er nemlig sådan, at jeg i de seneste dage har voldlyttet Radioheads mastodontplade OK Computer, som jeg stadig ikke fatter blev så stort et hit, som den gjorde. Ikke at det er en dårlig plade, tværtimod er den en af de bedste i min samling, men den er bare ikke særlig mainstream. Singleudspillet Paranoid Android varer 6 minutter og 23 sekunder, hvilket altså ikke er normalt for et hit. Derudover er pladen super skæv og anderledes. Radiohead slog igennem med det fine, men dog meget traditionelle nummer, Creep fra den noget kedelige og anonyme Pablo Honey. Den plade blev fulgt op af min yndlingsplade med Radiohead, nemlig The bends fra 1995. The bends var et mesterværk, men blev så vidt jeg husker aldrig et hit i Danmark til trods for, at den er meget mere tilgængelig end OK Computer, der med numre som Airbag, Paranoid Android og Fitter Happier ikke just talte til masserne. Alligevel blev den et hit, hvilket jo er fedt, men jeg undrer mig nu stadig. Da den udkom spillede jeg den over på bånd og sendte den til Søren i Sønderjylland. Søren skrev speciale om Radiohead og fik en sygt god karakter, men han er nu også både dygtig og flink. Flink er han i den grad, da han i dag har foræret mig en billet til Neil Young i Horsens den 28. august. Cool og overraskende. Søren mener, at han skylder mig penge, men det tror jeg nu ikke på, så jeg må nok finde en ny koncert inden længe og købe en billet til ham.

Og ja så har jeg lige hentet Conor Obersts soloplade, som hedder dadadadaddada Conor Oberst. Pladen er hentet og betalt via Itunes – nemt og så slipper man for at tænke på, hvor man skal stille sine CD’er………eller noget.

Udenfor leger gadens børn stadig, jeg er på vej i seng, men har lige gjort stop i sofaen. Lene og ungerne er gået i seng og kun Helmuth holder mig ved selskab her i stuen. Jeg har lige været en tur på vægten og konstateret, at jeg vejer mere end jeg tidligere har gjort. Jeg er sgu blevet lidt chubby, når jeg selv skal sige det. Samtidig er vores konto i banken ved at udvikle sig til et mareridt, da jeg ikke har fået min arv endnu, Lene ikke har fået løn for de seneste par måneder og da jeg ikke tjener alverden. Chokket kom nok, da vi kom hjem fra ferie og Lene så at der på hendes lønseddel stod minus 2.751 danske kroner – det er alligevel en lav løn, selv af en på barsel.

Men jeg er egentlig ikke ked af det, for jeg ved, at jeg er monster-mega-herre-nice-heldig i at have en fantastisk dejlig familie og et godt liv. Nu er vi hjemme igen, og så skal jeg have fundet mig et job og skrevet en bog og cyklet nogle ture og trænet et fodboldhold og snakke med en masse mennekser og kysse på min smukke kone og lege med mine dejlige børn og og og og og – der er så meget.

Kys og kram fra onkel Henrik

I dag brød en af mine bastioner sammen. Jeg har altid holdt på, at børn ikke skulle gå i fodboldtrøjer og alskens merchandise, førend de selv kan ønske sig det. I dag var vi i Hjørring og snakkede så om at Aske godt kunne bruge et træningssæt og måske også et par shorts. Ved Sportsmaster ser vi, at man kan få et landsholdstræningssæt på tilbud, og dermed billigere end, hvad et almindeligt koster i Bilka, så det røg lige op på disken. Der var også tilbud på shorts og trøjer og vi gik ind i butikken, hvor der hang et landsholdssæt til kr. 199,-, og det var vi så ved at købe indtil mit blik faldt på et Liverpoolsæt i Askes størrelse og til samme pris, og så røg jeg igennem. 199,- for trøje, shorts og strømper af mærket Adidas og så i rødt og så med den lille fugl på brystet. Aske har haft det på hele dagen og han ser simpelthen fantastisk ud, billeder følger snart.

Hvis dette falder jer for kvalmt, er det OK med mig, for jeg er sådan set enig, men nu er det altså min søn og han ser altså sød ud, og mit hjerte smelter, når han kigger på sættet og siger Liverpool.

Kys og kram fra det danske sommerland og på snarligt gensyn i metropolen.