Tiden går og klokken slår

Liverpool vandt desværre ikke i onsdags, men sådan kan det jo gå. Tre semifinaler, to finalepladser og en samlet triumf på fire år er sgu også meget mere, end jeg havde turdet håbe på for fire år siden, så jeg er stadig en tilfreds mand.

I stedet for at tage til Moskva vil jeg tage med Tune og Lasse til Aalborg og besøge Mikkel og Simon og håbe på at AaB’s guldrus smider nogle gratis fadøl af sig.

Ellers går det godt her i Odense. Jeg kæmper lidt med mælkebøtterne i haven, ikke så meget fordi de ikke må være der, men fordi haveprojekter og frisk lufte er gode at have og få.

Print Friendly, PDF & Email