Viggo og Vincent

De to herrer med efternavnene Mortensen og Cassel spiller begge med i David Cronenbergs nyeste film Eastern Promises, som handler om en ung jordemoder, som kommer i problemer med den russiske mafia i London, og som jeg har set her til formiddag (længe leve barsel). Det er en barsk film, hvor der til tider flyder en hel del blod, men det gør den ingenlunde til en dårlig film, tværtimod kan den anbefales, dog ikke til folk med sarte hjerter og hang til chick-flicks. I filmen er der en voldsom slagsmålsscene, hvor Viggo Mortensen bliver overfaldet i en badeanstalt, og han kæmper bravt helt uden en trævl på kroppen. Det tror jeg aldrig, jeg har set før, men det var fint. Ja ikke at se Viggo nøgen, selvom han da er en pæn mand, men at man tør lave sådanne scener og ikke er bange for at det ikke bliver puritansk nok til det amerikanske publikum. Det har Cronenberg vist heller aldrig været og tak for det.

Print Friendly, PDF & Email

4 meninger om “Viggo og Vincent”

  1. Den var nemlig rigtig god. En nærmest ubærelig scene, da sønnen er ved at drukne spædbarnet – kan ikke med sådan noget efter jeg er selv har fået børn. “Så kør da…” 🙂

    Nu håber jeg ikke har ødelagt noget for dem, der endnu ikke har set den.

  2. Jo jo Ricki, men nu er vi jo nogen, der har børn og derfor pr. definition ikke kommer i biffen. Derfor er det helt vildt alle de film, jeg får set her, hvor jeg er på barsel. I går så jeg V for Vendetta, som måske også er gammel, men også er god.

Lukket for kommentarer.