Stress

Siden jeg var en lille dreng, har hverdagen været en kamp. Når kampe varer længe nok uden, man vinder, så bliver man træt. Jeg sidder lige her og er sur på livets vilkår. Jeg er så træt altid. Jeg er udbrændt, men kæmper mig igennem hver dag, selvom alt, jeg tænker på, er at sove. Jeg har sjældent lyst til noget som helst, men hygger mig ofte, når jeg alligevel tager af sted til arrangementer. Det er skørt. Jeg er træt. Jeg har ikke lyst til noget. Nu sidder jeg så bare her ved computeren igen, mens Bob Dylan spiller fra anlægget. Det er ikke så ringe, men jeg kunne godt sove lidt, hvis det skulle være.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *