Jeg har været på job, hvor jeg har støvsuget sammen med Lars von Trier og Hergé. Så har jeg sovet lidt til Den korte weekendradioavis, og derefter vasket op. Jeg er dvask og Malk De Kojn spiller i min radio. Jeg burde gøre noget, men har ikke så meget af det der overskud, som alle de unge er så vilde med. Jeg skal noget igen klokken 18.20 og det er som om jeg ikke helt kan finde ud af, at få passet noget ind i mellemtiden. Er bange for, hvad jeg kan nå og hvad jeg ikke kan nå. Burde cykle mig en kort tur, men ved ikke om jeg når det, og så ender det i stedet med timer foran en skærm i apati. Det er underligt. Jeg kæmper imod. Det lykkes at vinde i ny og næ. I dag er kampen stadig ikke afgjort.
