Jeg hører Agnes Obel i min stue. Det er en anelse koldt, og kaffen er ikke specielt varm. Jeg har kun en plade med hende Agnes, men jeg kan lide den. Det er så fint, så stille og så melankolsk. Jeg tænker, at det måske nok skal gå. Om lidt skal jeg mødes med Niels i Odense. Så skal vi spise, snakke og måske drikke en øl. Jeg drikker ikke så meget, men jeg forstår godt, hvorfor Jeppe gør.
