Godt nytår

Jeg ved sgu ikke om jeg får skrevet mere i år, så alle bloggens 2-3 læsere ønskes hermed et dejligt nytår.

I 2015 har jeg ikke lavet en dyt, der gav penge. Jeg har faktisk ikke tjent færre penge siden 1991, hvor jeg boede hjemme og ikke fik andet end lidt lommepenge hist og her. Det bliver der nok lavet om på i 2016, så vi ikke kommer til at flytte fra hus og hjem og boplads og have og alt det der hejs.

Til gengæld har jeg været ret så meget ude af Danmark i 2015. Jeg har været i England, på Tenerife, I Spanien, i Berlin, i Paris og senest i Hamborg. Ikke så ringe af en introvert type, der ikke er så meget for at rejse. Og det var faktisk kun i Berlin, at jeg fik det skidt. Det er en hel OK statistik.

Ellers så er de ting, der falder mig ind oven på 2015, at jeg gennemførte et cykelløb i bjerge, at jeg hjalp til og oplevede en masse på Odense Film Festival, at jeg havde en kæmpe fest på Tinderbox15 og at søde og dejlige Jürgen Klopp kom til Liverpool for at frelse verden.

Kram til alle og dejligt nytår. Liverpoolbogen kommer i 2016 – det lover jeg sgu.

Print Friendly, PDF & Email