Nana, Aske og jeg tog lige cyklerne på nakken og cyklede ned til havnen og købte lidt fyrværkeri. Det er jo meget festligt. Inden vi nåede havnen cyklede vi på vores egen vej. Det gør man jo, når man skal hjemmefra. Pludselig ser jeg en mand, som råber til sine børn. Hold jer for ørene råber han. Han står lige om et gadehjørne. Vi er få meter fra, da et kæmpe kanonslag eksploderer foran os. Nu er jeg ikke altid typen, der hidser mig op in public. Men jeg tænkte, jeg lige ville gøre en undtagelse. “Hvad fanden har du gang i?” fik jeg råbt. Han svarede noget med, at jeg skulle slappe af og holde kæft. Bevares. Så råbte jeg, at jeg havde to børn med, som kunne være kommet til skade (jeg råbte det ikke på nogen måde pænt). “I var jo 4 meter væk, så slap af”, var hans fine svar. Hvad skal man sige? Jeg var uddiskuteret på det groveste.
Nå skidt pyt. Vi kom til havnen og fik købt fyrværkeri. Vi kom hjem igen. På vej hjem spurgte Nana, hvad jeg ville gøre, hvis han var der igen og fyrede flere kanonslag af. Jeg svarede, at jeg ville give ham nogen på lampen. “Nej far, for så kommer du i fængsel i stedet for ham, ring i stedet til politiet”, var min datters svar. Min datter er klogere end mig.
Godt nytår alle tusindvis af læsere. 2015 bliver et brag, eller lidt af det samme.
