Doven

Jeg er nok lidt doven. Jeg sidder i hvert fald ned med min iPad og en kop kaffe. Jeg skaber ikke decideret nogen værdi i dette samfund. Det er der mange andre, der gør. Det er deres fortjeneste, at jeg kan sidde her. Og drikke kaffe af en kop, som min kone har købt i Tyskland engang. Det er en Ritter Sport kop. Det er ikke så ringe endda. 

Nå men jeg får jo set en del fjernsyn her fra min position i sofaen. Fjernsyn er bedre end sit rygte. Det er faktisk helt i orden og fint. Jeg ser en dokumentarserie om folk, der tjener penge på at andre folk skal tabe sig. Det er jo enormt vigtigt at være tynd i dag. Det interessante er bare at slankekure ikke virker i længden. Det eneste, der virker er kostomlægning og motion. Slankeprodukter får måske folk til at tabe sig, men de tager det lige så hurtigt på igen. Hjernen tror man sulter og vil derfor gøre alt for at få mad. Hvis jeg tog en fed mand på 200 kg og låste ham inde i min kælder i seks uger og kun gav ham vand og brød ville han sikkert tabe sig 40 kg. Altså en super god slankekur. Men når ham kom ud, ville han tage på igen. Hurtigt. 
Det interessante er så, at nogle mennesker tjener styrtende på disse kure. De er klar over, at de ikke virker, og om at kunden derfor vender tilbage igen. I disse firmaer sidder en hulens masse mennesker og jobber den dagen lang. Deres arbejde er baseret på løgn og latin, men de generer værdi. De sørger for vækst. Og det er i dag det vigtigste. Så skide være med om det man laver giver mening eller ej. Det synes jeg alligevel er lidt interessant. 

 

Print Friendly, PDF & Email