Det er interessant. Da jeg var barn kunne man læse, hvordan man overlevede i naturen. Jeg kan huske, at jeg læste om, hvordan man kunne bygge en iglo eller hvordan man lavede ild. Det var selvfølgelig i børnebøger. Nok mest i Anders And og i Grønspættebøgerne. I dag kan jeg så læse om, hvordan man overlever i et I-land. Det er altså lidt skørt.
Vi har alt, vi skal bruge og lidt til og meget mere. Og så kan vi ikke klare det alligevel. Jeg ved, at jeg er en svækling, men jeg er jo ikke den eneste. Hvorfor har vi så travlt? Jeg kan forstå, at landmanden kan have travlt med at få høsten i hus på grund af et truende regnvejr. Men vi andre? Det er jo bare informationer vi sender til hinanden. De kan jo vente. Vi har travlt med at sende mails til hinanden. Og så når vi ikke at bevæge os nok. Så får vi livsstilssygdomme. På grund af noget som i bund og grund ikke er vigtigt. Oh og åh vil nogen måske sige. Og fortsætte med at deres job er helt vildt og aldeles vigtigt. Lige så vigtigt som dine børn vil jeg så svare?
