I går måtte mormor og morfar lege babysittere for en syg Aske og en frisk Nana, mens hr. og fru undertegnede tog en tur på sjov. Aftenen startede med en formiddabel middag på Goma. Hvorfor har jeg aldrig været der før? Det var en af mine fineste restaurantoplevelser. Fruen og jeg fik små fine retter og delte en flaske Clay Station. Normalt husker jeg ikke, hvad vin hedder, men dette navn glemmer man ikke lige med det samme, hvis man bare en enkelt gang har fået smæk i FIFA. Efter middagen nappede vi en latte på Gertruds og en øllebølle på Sir Club, inden turen gik i bio, hvor den stod på Black Swan af Darren Aronofsky. Aronofskys seneste film, var den eminente The Wrestler med Mickey Rourke. Black Swan blæste os langt ud af Bio City og over i den verden, hvor man så sjældent kommer. Det er en fantastisk film, og jeg har ikke følt sådan for en film siden jeg så There will be blood. Natalie Portman er for vild i hovedrollen og musikken og kameraføring og klipning og og og er bare suverænt. Den slog mig lige i mellemgulvet, og kan kun anbefales også, hvis man som mig ikke interesserer sig for ballet. Super super film.
Håndbold og Fernando taler vi ikke om. OK så lidt. Flot af håndbolddrengene at nå finalen og spille op med Frankrig. De drenge imponerer mig vildt meget. Fernando er en prut, men lad ham endelig gå for 50 mio. pund. For de penge kan vi nok finde en, der gider spille for os. Ja vi kan vel finde fire. Sidst Kenny var manager solgte han Ian Rush til Juventus og købte John Barnes, John Aldridge og Peter Beardsley for pengene. Så det går nok.
