I starten af 2011 bliver der fokus på at være psykisk sårbar. En kampagne som blandt andet Poul Nyrup står bag, sætter fokus på folk med psykiske problemer. Det er nemlig sådan, at det faktisk er helt almindeligt at have problemer med psyken i dette land. Mange har det, og jeg kender mange, der har det. Og for mig er de altså lige så almindelige og dejlige som de venner jeg har, der ikke har det. Selv har jeg også bøvlet med depressioner og angst og alt det pis. Det er noget møg, men jeg piver ikke, for det er der ingen grund til. Der skal bare arbejdes for at få det bedre. Min egen far led helt sikkert af nogle slemme depressioner, som han aldrig fik gjort noget ved. Det tænker jeg ofte på. Forleden var jeg så ved lægen, da jeg har haft det ret så skidt på det seneste, på trods af, at jeg tager cipralex hver eneste aften. Vi snakkede lidt sammen, og kom frem til, at jeg skulle prøve noget andet end cipralex, der er en forholdsvis svag antidepressiv. Man kurerer jo heller ikke migræne med panodil, som han udtrykte det. Så nu får jeg flere piller og kan faktisk allerede mærke en fremgang. Det er så skørt, hvordan processer i hjernen kan påvirke ens humør og fysik. Vi tror så meget på personlighed og sjæl, at vi glemmer, at hjernen er noget konkret fysisk, der udskiller en masse stoffer af den ene eller den anden slags. Og hvis den så finder på, at udskille for lidt eller for meget af noget, så kan det ødelægge et liv. Så kan du have nok så store muskler, have læst nok så mange bøger og have en nok så fin bil, men det hjælper bare ikke. Det er skørt. Nå, jeg vil tilbage til jobbet og ønske alle en dejlig onsdag, hvor Liverpool sikkert får stryg af Blackburn i aften, men skidt med det, det klarer vi bare med nogle piller bagefter 😉
