Ren masochisme

Jeg siger endnu engang nej tak. Denne gang er det til noget jeg elsker mindst lige så meget som kage. Jeg siger nej tak til at spille fodbold det næste halve år, måske endda længere. Min lyske er færdig, helt færdig. Jeg var ved læge for et par måneder siden, og han konstaterede, at det ikke var brok og at der ikke var noget galt med mine indre organer, så det er “bare” musklerne og fibrene der gør ondt. Jeg har spillet en del fodbold i år og det har gjort ondt stort set hvert eneste minut. Det har også gjort ondt bagefter, ja faktisk husker jeg ikke en dag i dette år, hvor jeg ikke har haft gener/smerter enten i lysken eller i anklerne. Og det er sgu sørgeligt, at en mand på 36 har problemer med at gå ned ad trappen, når han vågner om natten. Så nu skal det være slut. Farvel fodbold og tak for alt…………indtil alle smerter er væk, så kommer jeg måske tilbage.

Heldigvis er cykling godt for alt, så mon ikke jeg i dag tager en masse tøj på og cykler mig en længere tur. Vejret er i hvert fald fantastisk.

Print Friendly, PDF & Email

Her tænker du på “Ren masochisme”

  1. Slut-prut med bold. Heldigvis kan vi starte vores eget cykelhold -det glæder jeg mig dælme til:)

Lukket for kommentarer.