Tømmermænd og film

I går var jeg til Utopias 30-års jubilæum, og den fik ikke for lidt, så i dag har jeg været træt i mine ben efter fodboldsjov og træt i min gane efter ølsjov. Men livet er nu ikke helt skidt, for jeg fik lov til at sove længe, og da jeg stod op lavede min yndige frue engelsk morgenmad til mig. Så tog jeg mig en middagslur med Nana, og da vi stod op havde Lene og Aske hentet cola i kiok’eren. Så så jeg Liverpool vinde 1-0 på et mål af smukke Fernando, og så lavede Lene hjemmelavede kyllingeburgere. Det har været en god dag.

Nu sidder jeg og bakser med film. Skulle have en film færdig til i morgen, og den blev da også færdig her til aften, men så gik der noget kage i konverteringen af filformaterne, så nu sidder jeg har stadigvæk og klokken er 01.31, og min computer arbejder på højtryk med at få min film gemt i WMV-format.

I morgen drager jeg et smut til Viby for at filme lidt mere til vores konference om velfærdsteknologi.

Print Friendly, PDF & Email