Fra lobbyen igen

Det er ved at være jul. Det mærker man ikke meget til hernede. Udover de mange julemænd og juletræer og lys, der er over det hele. OK, så mærker man faktisk meget til det, men det er nu ikke som i Danmark, hvilket er dejligt. Intet Magasin eller Rosengårdscenter. Intet decideret julestress. Hernede når man det nok.

I går var internettet nede. Jeg sad ellers i lobbyen klar til at update, mens Aske faldt i søvn i armene på hans skønne mor. Men så kunne man slet ikke komme på. En svensk familie spurgte mig, om jeg kunne komme på internettet, næsten inden jeg var kommet ind i lobbyen. Jeg tjekkede og svarede pænt nej. De virkede lidt forvirrede, så jeg tog sagen i egen hånd og gik op til den meget spanske receptionist og spurgte “Is there no internet tonight”? Det spørgsmål var han ikke helt klar på. Han lagde ud med at sige, at det på ingen måder var hans skyld, og at det sikkert var teleselskabet eller vejret. Han kunne bare have sagt “Sorry but no”. Men næh nej. Typisk spansk? Tror jeg næppe, men en anelse underligt, for jeg ville jo bare høre, om det var min computer, den var gal med, eller måske både min og svenskens? Nå skidt pyt. I dag bedyrede han så stolt, at internettet var tilbage, og at det sikkert var vejrets eller teleselskabets skyld. Så fik vi også det på det rene.

Vi spiser for det meste på en lille italiensk restaurant hernede. Jeg er helt vild med den. Ikke fordi det er verdens bedste, men fordi den er sådan lidt fantastisk på sin egen lille hyggelige måde. I forgårs serverede de vin i vandglassene og her til aften fik vi ekstra store vinglas. De er helt vilde med Nana, og da hun hertil aften brød ud i gråd over faderens uduelighed, kom den kvindelige tjener ilende til med en stor beholder fyldt med slikkepinde. Så var alle glade og hverken Aske eller Nana ville nu have deres is. Den spiste faderen. Når jeg en dag bliver en sur gammel digter eller bare sur og gammel, vil jeg sidde på restauranter som denne og spise regulær fin mad og drikke husets rødvin. Ikke noget fancy, men afslappende og i god stemning. Ingen vil kommentere mit plettede tøj, men bare hilse pænt, når jeg kommer og smile pænt, når jeg beder om regningen. Og jeg vil spise en masse pasta med tomat og hvidløg. Mine pizzaer skal være simple, og som oftest vil jeg vælge en margerita, da ost og tomat i sig selv er en herlig blanding. I ny og næ vil jeg spise en bøf, men som regel vil den stå på pasta og pizza. Simpel pasta og simpel pizza. Og så husets rødvin. Lidt kold og til tider perlende.