Aldrig mere

Julefrokost med jobbet i Vejle i fredags. Øl, snaps og drinks. Hjem med det sidste tog, som jeg var tæt på ikke at nå. Og så de værste tømmermænd i min historie. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Tak til Lene for at passe mig. Tak til ungerne for at synes det er lidt sjovt at sige “Far kaster op”, og tak til guderne for, at jeg stadig er i live. Aldrig mere.

Print Friendly, PDF & Email

2 meninger om “Aldrig mere”

Lukket for kommentarer.