Måned: november 2009

Det ville være så fedt og så fortjent, hvis Søren kommer i Århus Byråd.

Det har egentlig været en lidt hård uge. Jeg var en kende stresset over at skulle køre workshop på Teknisk Fakultet, men det er faktisk gået ganske hyggeligt, og der er også kommet et par film ud af det. Desværre er det ikke muligt at embedde videoer fra Usite endnu, så jeg kan ikke lige vise den her. I næste uge kører vi på med flere film og onsdag tager jeg turen til Sønderborg, hvor jeg skal lave film med de ingeniørstuderende dernede.

I næste uge skal vi til stemmeurnerne igen. Denne gang drejer det sig om valg til kommune og region. Folk må selvfølgeligt stemme, hvad de vil, men helt ærligt, så trænger vi altså til at få noget fornuft ind rundt omkring. I Odense blev de radikale forrådt på det groveste ved sidste valg, da Erik Simonsen som bekendt hoppede videre til først ny alliance og siden til de konservative. Derfor har de radikale ikke haft nogen i byrådet siden. Det skal der laves om på, så jeg opfordrer alle læsere til at stemme radikalt.

I Århus stiller en af mine gamle venner op. Søren er ikke bare en fornuftig fyr. Han er en person, der står mit hjerte meget nært, og jeg kan ikke andet end at anbefale, at man sætter sin stemme på Søren. Jeg har haft mange dejlige oplevelser med Søren, og synes, at det er vigtigt, at man får folk med hjertet på det rigtige sted ind i kommuner, regioner og folketing. Her er lige en lille video med Søren. At videoen så er pivgodt lavet, gør jo heller ikke tingene værre.

Måske mest for forældre og tøser som mig selv.

Fandt lige dette klip, der er cirka et år gammelt. Det er mig. Mig er det. Og jeg snakker lidt om det at være arbejdsløs. Det var tre minutter. Så lang tid er det nu heller ikke.

Overskriften siger jo det hele. Det er nu ikke helt skidt. Bare sådan at sidde i sin sofa, høre Supergrass og se regnen regnagtigt regne rundt udenfor. Supergrass minder mig om ungdom og glade tider. Om Britt, der var den første, der købte en single med Supergrass. Om at det var det band, som jeg inviterede Lene med til for allerførste gang inden vi var blevet kærester. Til koncerten var vi blevet kærester. Det er jeg stadig pænt glad for. Ja nogen ville kalde det lykkelig. Måske også mig. Også mig. Jeg har siden været til en Supergrass koncert. De giver den gas, også når det regner.

Jeg er ikke helt ung længere. Ej heller en gammel tudse. Bare en halvvarm frikadelle på flugt over et ikke specielt højt plankeværk, som de kloge kalder for livet.

Areks hjerne ville eksplodere, hvis han så nedenstående billede af to Hell’s Angels-medlemmer, der kysser hinanden. Billedet er fra Hunter S. Thompsons bog om Hell’s Angels.

Så fik man lige set Gonzo – historien om Hunter S. Thompson. Den ligger på DR2’s hjemmeside til fri afbenyttelse, eller hvad man nu kan og skal kalde det. Han er interessant den kære Hunter, siger jeg selvom jeg bagefter indrømmer, at jeg aldrig har læst noget af ham. Jeg har bare set Fear and Loathing in Las Vegas af Terry Gilliam. En i øvrigt fin film, der dog ikke er noget mesterværk, men ret underholdende. Nu sidder jeg så med den der følelse af, at jeg burde læse noget af Hunter. Eller i hvert fald blive ligesom ham. Eller … Jeg falder for hans ærlighed. Han ønsker på en eller anden måde det ærlige. Det nøgne. Det reelle. Og han afskyede grådighed og løgne. Måske jeg burde købe en af hans bøger.