Jeg har lige færdiglæst Deaf Sentence af David Lodge. På trods af min fine titel af cand.mag., ja så læser jeg faktisk ikke særlig mange bøger. Jeg læser dog David Lodge, og jeg elsker det. Hvis jeg kunne skrive som ham, så ville jeg være lykkelig, eller i hvert fald stolt. Hans bøger er både super intelligente, men de er samtidigt fortalt i et nemt og levende sprog. Jeg læser dem altid på engelsk, og det kan man sagtens. Måske lige pånær Author author, som jeg aldrig kom igennem – det var en historie om forfatteren Henry James, og det var noget mere højt end normalt, så jeg gav op. David Lodge er sjov, men også alvorlig. Jeg sidder lige nu med en sær og sørgmodig fornemmelse efter at have læst Deaf Sentence, der handler om en 60-ish mand, der er ved at blive døv. Om hans forhold til sin far, der også er ved at blive døv, og hans liv generelt. Den handler også om selvmord og om Auswitch. Den lyder tung og kedelig, men det er den ikke. Den er god…………rigtig god.
De sidste dage har været hårde at komme igennem, da Lene har været i Berlin, og Aske og jeg har været syge……….stakkels Nana. Nu vil jeg gå på nettet og finde mig en David Lodge bog, som jeg endnu ikke ejer og så købe den, bare som en lille gave til mig selv.
I morgen kommer Lene hjem, torsdag skal jeg til pokalfinale i fodbold. Fredag skal jeg vist bare være træt og slappe af.
