Radiohead, Conor Oberst og Neil Young

I aften er Lene i biografen med en kollega, så jeg sidder bare her og lytter til tidens musik. Lige nu hører jeg faktisk Eels’s fantastiske album Daisies of the Galaxy, men det er slet ikke dem, jeg vil berette om. Det er nemlig sådan, at jeg i de seneste dage har voldlyttet Radioheads mastodontplade OK Computer, som jeg stadig ikke fatter blev så stort et hit, som den gjorde. Ikke at det er en dårlig plade, tværtimod er den en af de bedste i min samling, men den er bare ikke særlig mainstream. Singleudspillet Paranoid Android varer 6 minutter og 23 sekunder, hvilket altså ikke er normalt for et hit. Derudover er pladen super skæv og anderledes. Radiohead slog igennem med det fine, men dog meget traditionelle nummer, Creep fra den noget kedelige og anonyme Pablo Honey. Den plade blev fulgt op af min yndlingsplade med Radiohead, nemlig The bends fra 1995. The bends var et mesterværk, men blev så vidt jeg husker aldrig et hit i Danmark til trods for, at den er meget mere tilgængelig end OK Computer, der med numre som Airbag, Paranoid Android og Fitter Happier ikke just talte til masserne. Alligevel blev den et hit, hvilket jo er fedt, men jeg undrer mig nu stadig. Da den udkom spillede jeg den over på bånd og sendte den til Søren i Sønderjylland. Søren skrev speciale om Radiohead og fik en sygt god karakter, men han er nu også både dygtig og flink. Flink er han i den grad, da han i dag har foræret mig en billet til Neil Young i Horsens den 28. august. Cool og overraskende. Søren mener, at han skylder mig penge, men det tror jeg nu ikke på, så jeg må nok finde en ny koncert inden længe og købe en billet til ham.

Og ja så har jeg lige hentet Conor Obersts soloplade, som hedder dadadadaddada Conor Oberst. Pladen er hentet og betalt via Itunes – nemt og så slipper man for at tænke på, hvor man skal stille sine CD’er………eller noget.