Jul på Vesterbro

I går var jeg en tur på Vesterbro. Jeg besøgte min fine ven Niels, der havde inviteret. Vi drak kaffe på Bang og Jensen, så fodbold på Café Sporten, spiste aftensmad på en eller anden café jeg ikke husker navnet på, så The Simpson’s (både filmen og et par afsnit af serien), spiste kebab fra Kebabistan, sov og endte så med at spise brunch med Niels’ smukke kæreste Kaya på Bang og Jensen, inden jeg tog toget tilbage til min vidunderlige familie igen. Vesterbro er fedt. Det var fedt at spise uhøjtidelig brunch på Bang og Jensen, alt imens de spillede Bonnie “Prince” Billy på anlægget. Jeg er normalt kritisk over for København, men denne weekend var super rar. Odense virker meget provinsiel bagefter, men da jeg også er forholdsvis provinsiel, er det vel OK, at det er her jeg bor.

Nu står den på True Romance på DVD’en. Jeg så den sidst til forpremiere i Århus for mange år siden. Det skal blive fint at se den igen. Life is sweet, and what you make it.

Print Friendly, PDF & Email