Jeg får hørt en del Gaslight Anthem for tiden. Jeg tror ikke de er sådan et band, som anmelderne råber vildt hurra for, men jeg aner det faktisk ikke. De gør mig bare i godt humør, så de er både i bilen og i ørene, når jeg løber. Jeg er sådan set også ret så ligeglad med om musikken er den rigtige. Sålænge den rammer mig. Sålænge jeg føler noget, når jeg hører den. Det er jo det, der ofte er galt med x-factor musik. Det er fint og pænt og poleret, men det rør jo ingenting i folk. Det er bare korrekt udført.
I nat fik Susanne Bier en Oscar, og det synes jeg er fedt. Jeg går ikke så meget op i Oscar, eller i Susanne Bier for den sags skyld, men da jeg så hun havde fået den, blev jeg helt glad på hendes vegne. Hun virker så sympatisk, og jeg er ikke i tvivl om, at det er velfortjent. Ham der fra X-factor var dog ude og sige noget med, at hun bare er håndværker, og når han laver en film, bliver det nyt og udfordrende og aldrig set før. Han snakker for meget, og siger for lidt. Jeg siger bare tillykke Susanne, og tak fordi du kiggede på bloggen.
Ungerne er lagt i seng, og Lene er på kursus. Jeg har et par testemonials, som det åbenbart hedder, der skal laves inden sengetid. Det er nogle studerende, der fortæller om, hvorfor de har valgt at læse til lærer. Det var meget søde studerende, men lige nu gad jeg måske hellere bare slappe på sofaen end at lave film. Sådan har jeg det tit, da jeg nemlig er en anelse doven.
